Beslutningerne om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak er sket ad uformelle kanaler.
Sådan lyder det fra forskerne Anders Wivel og Rasmus Mariager, der står bag den længe ventede udredning om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak, som er offentliggjort tirsdag på et pressemøde.
- Jeg har været overrasket over, hvor få der beslutter, om Danmark skal i krig, siger Rasmus Mariager.
- Det er reelt statsministeren, udenrigsministeren og topembedsmænd, der er i dialog med typisk amerikanske aktører.
De to forskere har gennem to år arbejdet på udredningen. Her fandt de blandt andet, at ikke alle fik informationer, og at væsentlige aktører blev inddraget i overvejelserne sent.
- Skiftende regeringer har en minimalistisk informationsstrategi over for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, som inddrages meget sent i processen, siger Rasmus Mariager.
Normalt inddrages Udenrigspolitisk Nævn i regeringens overvejelser før enhver større udenrigspolitisk beslutning, men her konkluderer forskerne, at regeringen først har snakket med samarbejdspartnere.
- Typisk efter at man faktisk har sagt til sine alliancepartnere, hvad man påtænker at levere af bidrag, siger Rasmus Mariager.
Udredningen skal give et billede af, hvilket grundlag beslutningerne om at gå i krig blev truffet på.
Derudover skal forskerne også gøre danskerne klogere på, hvilke betydende oplysninger der blev videregivet til Folketinget i forbindelse med behandlingen af forslagene.
Forsker Anders Wivel peger på, at de uformelle kontakter gør, at det kun er dele af Folketinget, der får indsigt i, hvad regeringen tænker at gøre rent udenrigspolitisk.
Han forklarer, at beslutningerne bliver meget afhængige af forholdet mellem enkeltpersoner.
- Der er en begrænset skriftlighed og dokumentation, som gør, at det bliver meget svært at lære af disse processer, siger han.
Forskerne har arbejdet de seneste år på udredningen, og den skal modsat en kommission ikke placere et juridisk ansvar.
/ritzau/