Det er altså ikke så underligt, at antallet af danskere i fleksjob med kun få timer om ugen er steget voldsomt.
Sådan lyder det fra Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS).
- Ved den seneste reform fjernede man den nedre grænse for arbejdsevnen og gjorde det samtidig meget sværere at få førtidspension. Det betyder, at der er kommet flere danskere ud på arbejdsmarkedet, som har en meget lille arbejdsevne, siger foreningens formand, Hans Dankert, til Avisen.dk.
Meget syge borgere
Dansk Arbejdsgiverforening har udtrykt forundring over den kraftige stigning i fleksjob, og mener, at det er problematisk.
Det må skyldes, at kommunerne undervurderer de syges arbejdsevne eller undlader at prøve at udvikle den, så de syge kan gå op i tid, mener arbejdsgiverne. Og så mener de også, at der er for lille en økonomisk motivation for fleksjobberne til at gå op i tid.
Men det afviser Hans Dankert.
- Vi snakker om en gruppe af fleksjobbere, som kan arbejde under ti timer om ugen, så man må formode, at der er tale om meget syge borgere. Den gruppe var ikke på arbejdsmarkedet tidligere, fordi de tidligere ville have fået en førtidspension, siger han.
Burde få en førtidspension
Derfor handler det heller ikke om, hvorvidt det økonomisk kan betale sig for dem at arbejde mere, pointerer han.
- Det er mennesker med alvorlige helbredsproblemer, og det er typisk for den gruppe, at deres arbejdsevne ikke kan udvikles yderligere, så de ikke kan gå op i tid.
Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere er selv kritiske over for de såkaldte minifleksjob, som er fleksjob med et meget lavt timeantal.
Foreningen mener nemlig, at nogle kommuner bruger denne type fleksjob til borgere, som egentligt er så syge, at de burde have en førtidspension. Derfor ser foreningen gerne, at der kommer en nedre grænse for, hvor få timer man kan arbejde om ugen i et fleksjob. Borgere med lavere arbejdsevne bør i stedet få en pension, er holdningen.