David Trads er journalist og forfatter.
Engang valgte de rigeste danskere at gå stille med deres mange penge. Mærsk McKinney-Møller pralede eksempelvis ikke med sin formue.
Det var dengang, som man siger!
I DAG STORSKRYDER rigmænd nemlig med deres overklassemanerer på en vulgær-kapitalistisk facon - og mærkværdigvis hyldes disse gullaschbaroner ofte i medierne:
Tag engang DR2, som igen og igen udvikler tv-serier, hvor velhavere - eksempelvis Asger Aamund og Erik Brandt - svinger pisken over fattige, kontanthjælpsmodtagere og indvandrere, mens de ligner kopier af snobberne Poul & Fritz, som så smukt har beskrevet deres eget liv:
"Vi laver jo ikke noget. Vi har jo vores penge!"
HELT ÆRLIGT, så væmmes jeg og krummer tæer, mens jeg ser Aamund og Brandt belære andre danskere, som desværre er endt i problemer, med deres gammel-konservative moraler om at yde og nyde.
Hvorfor DR2 på denne måde vælger at hylde de rige - og udstille de fattige - er for mig uforståeligt. Det er udtryk for en mærkværdig leflen for de rige - og i parentes bemærket et billede på, at DR faktisk ikke er befolket af røde lejesvende.
Men det er ikke kun på tv, at de rige praler - nej, det gør de i den grad også, når de selv tager ordet:
TAG NOGLE AF DE VELHAVERE, som ofte deltager i den politiske debat i Danmark - folk som Saxo Bank-ejeren Lars Seier Christensen, spekulanten Lars Tvede fra Schweiz, og Just Eat-stifteren Jesper Buch:
Først Buch, som jeg for nylig oplevede i samtale med Anders Samuelsen på Liberal Alliances årsmøde. Her pralede han umådeligt med sin formue, opkald fra sin bankrådgiver om endnu mere vækst og om, hvor mange Ferrari'er, han kunne købe. Jeg fik det dårligt.
Så Tvede, der fra sin bopæl i Schweiz dagligt belærer os andre om, hvor meget bedre verden ville være, hvis hans liberalistiske paradis blev indført i Danmark. For nyligt søgte han efter en gourmet-kok til sit årlige flermånedlige krydstogt i Middelhavet - og forleden forklarede han i et populært Facebook-opslag, hvorfor han reelt mener, at kun rige mennesker burde sidde i Folketinget.
Endelig er der Lars Seier Christensen, som i hvert fald ikke skjuler sin rigdom. Tværtimod. Hans Facebook-aktivitet giver et sjældent ærligt indblik i en milliardærs hverdag: Indkøb af en ny Bentley, glæden ved en barokt dyr rødvin, og senest et jobopslag om en personlig træner, som skal følge ham kloden rundt.
GÅR JEG I SMÅ SKO? Er jeg bare misundelig? Hvorfor kan jeg ikke bare glæde mig over andres succes?
Nej, jeg er ikke misundelig, går ikke i små sko, og, jo, jeg kan sagtens glæde mig over andres succes!
Men:
Der er en grænse - og jeg synes ærligt talt, at det er udtryk for en forkert og amoralsk kultur, når enkelte rigmænd blir så vulgært rige på andres bekostning. Især når de praler med deres rigdom - og i særdeleshed, når de skal have en særlig forrang i offentlige diskussioner.
JEG ER PÅ INGEN MÅDE modstander af ulighed. Tror faktisk at en rimelig grad af ulighed er motiverende. Selv har jeg haft job, som har givet mig tre-fire gange mere i løn end de fleste - og jeg tjener fortsat rigtigt godt. Millionærer er også ok med mig. Dem, jeg kender, har knoklet for at opnå deres formue med en ufattelig arbejdsindsats.
Problemet er, når det går amok. Når de rige bliver dekadente - og når deres indkomst og formuer løber fuldstændig af sporet. Det kommer der ikke noget godt ud af. Tænk bare på de seneste ugers afsløringer af, hvordan rigmænd - også danske - forsøger at undgå at betale skat via den ulovlige Panama-finte.
Hov, hvad så med Bill Gates, en af klodens allerrigeste, tænker du måske? Han bruger jo store beløb på at hjælpe med at udrydde eksempelvis malaria. Ja, det er korrekt, men i USA er der stor debat - også på højrefløjen - om, hvorvidt han med sine 'gaver', der ofte gives på betingelse af matchende 'gaver' fra det offentlige, reelt fører til, at han forvrider de politiske prioriteringer.
ABSURD RIGDOM er, synes jeg, ikke noget, der bør hyldes, men noget, som bør bekæmpes og beskattes. Det skævvrider både kapitalismen, fordi enkeltes rigdom fører til monopollignende tilstande, hvor de up-starts, som ikke får deres gunst, knuses; demokratiet, fordi deres pengemagt, ved vi især fra udlandet, lynhurtigt kan korrumpere den politiske proces; og, desværre, også vores allesammens moral, når vi pludselig skruer tiden tilbage og eksempelvis på DR2 lader de rige herremænd koste rundt med de svageste.
Tiden er inde til, at vi holder op med at lefle for de superrige. Der er så mange andre måder at være et forbillede på - end blot at du via spekulation og maksimal udbytning har beriget dig selv.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.