VORES VALG Første rigtige exit poll giver rød sejr
Helle Thorning-Schmidt bliver landets næste statsminister. Foto: Anthon Unger / POLFOTO
Socialdemokraterne er landets største parti, og Helle Thorning-Smidt bliver statsminister.

Rød blok vinder valget. Det viser dagens første exit poll, som TV2 har offentliggjort klokken 18. Resultatet giver den røde blok 93 mandater, mens blå blok må nøjes med 86 mandater.

Meningsmålingen bygger på svarene fra 5000 danskere, som allerede har stemt. I den nyeste måling er også de nordatlantiske stemmer, fra Grønland og Færøerne, talt med.

Socialdemokraterne bliver landets største parti med 44 mandater, Venstre får 43, mens Dansk Folkeparti står til 23 mandater.

De Konservative får et katastrofalt valg med kun 10 mandater - samme antal som Enhedslisten.

Valgets store vinder bliver De Radikale, som får 17 pladser i Folketinget.

SF står til 19 mandater, Liberal Alliance får ni, mens Kristendemokraterne ifølge denne exit pol ikke kommer i Folketinget.

Det er den tredje måling i dag. De første to var såkaldte exit prognose, men alle har haft samme resultat: Helle Thorning-Smidt får den samlede sejr.

I den første måling, der kom klokken 16 i MetroXpress, fik rød blok 89 mandater, mod blå bloks 86 mandater.

Anden måling kom fra DR klokken 17. Det var en såkaldt som gav Helle Thorning-Schmidts fløj 91 mandater. Lars Løkke Rasmussen og hans støtter måtte nøjes med 84 mandater.