Præsident Bashar al-Assad er klar til at indgå en dialog for at finde en fredelig udgang på den snart to år lange borgerkrig i Syrien.
Det oplyser FN's og Den Arabiske Ligas særlige udsending, Lakhdar Brahimi, der skal forsøge at mægle mellem parterne i den blodige konflikt.
- Vi tror på, at hvis dialogen mellem oppositionen og en acceptabel delegation fra den syriske regering begynder på FN's kontorer, så vil det være begyndelsen på at komme ud af den mørke tunnel, landet lige nu befinder sig i, siger algerieren Brahimi.
Det er dog uklart, om han har modtaget en bekræftelse fra præsident Assad på, hvorvidt den syriske regering accepterer at gå i dialog med oppositionslederen Moaz Alkhatib og hans gruppe Syriens Nationale Råd (SNC).
/ritzau/Reuters