Hvis du er på udkig efter en tur til en europæisk storby, der koster mindre end en bustur fra en dansk provinsby til en anden, er det nu, du skal pakke kufferten.
I begyndelsen af året er priserne på en flybillet til nogle af de mest eftertragtede europæiske byer presset helt ned under gulvbrædderne. Det skriver Dansk Flyprisindex, der har tjekket rejsepriser på travelmarket.dk.
Rom for 86 kroner
I uge 4 kan man komme meget billigt afsted til følgende byer:
Billund - Amsterdam, Pris: 769,- (tidligere billigste: 840,-)
København - Barcelona, Pris: 399,- (tidligere billigste: 400,-)
Billund - Prag, Pris: 102,- (tidligere billigste: 150,-)
Billund - Rom, Pris: 86,- (tidligere billigste: 150,-)
Billund - London, Pris: 51,- (tidligere billigste: 80,-)*
Billund - Paris, Pris: 368,- (tidligere billigste: 815,-)*
* Billigste flypris målt i alle uger siden pristjekket blev startet i 2009.
Lave priser hele vinteren
Og det er ikke kun i uge 4, du kan komme billigt afsted. Ekspert forventer en vinter med mange billige flyrejser til forbrugerne.
- Der er utrolig meget kapacitet i markedet, og efterspørgslen er lav på grund af Corona situationen. Samtidig konkurrerer flyselskaberne som aldrig før, og de er pressede. Derfor har forbrugerne fortsat mulighed for at rejse meget billigt. Jeg vurderer, at priserne vil være rekordlave et godt stykke ind i 2022 - udtaler direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk.