Da krisen ramte i 2008, faldt danskernes indkomster drastisk.

Men allerede i 2010 var indkomsterne i gennemsnit på ret køl igen og faktisk større end før krisen.

I nogle kommuner har borgerne nu op mod 15.000 kroner mere om året at gøre godt med end før krisen.

Det viser en overraskende analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Ugebrevet A4 offentliggør fredag.

Krisen ramte hårdt i 2008 og 2009, hvor tusinder af mennesker mistede deres job, og borgerne i nogle af landets bedst stillede kommuner tabte helt op til 50.000 kroner i deres årlige indkomst efter skat. Men allerede i 2010 var den gennemsnitlige indkomst efter skat højere, end da finanskrisen ramte landet.

Eksempelvis havde landets rigeste indbyggere, der bor i Gentofte Kommune, i 2010, hvad der svarer til en gennemsnitlig disponibel indkomst (indkomsten efter skat) på 393.000 kroner.

I 2007 før krisen satte ind var det tilsvarende beløb 382.000 kroner. Det vil sige, at trods den historisk hårde finanskrise steg den årlige, disponible indkomst hos de rigeste borgere i Danmark med knap tre procent fra 2007 til 2010.

I Langeland, der traditionelt er en udfordret kommune, steg den gennemsnitlige indkomst i perioden også.

Dog en kende mere beskedent. Men den steg. Fra godt 197.000 kroner årligt til 199.000 kroner, hvilket svarer til en vækst på 0,8 procent.

Kun i seks kommuner - Hørsholm, Vallensbæk, Greve, Tønder, Halsnæs og Solrød - faldt den gennemsnitlige indkomst fra 2007 til 2010.

Ifølge professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet er forklaringen på fremgangen primært, at danskernes økonomi fik tilført økonomisk epo i 2010.

Det skete, da den tidligere VK-regerings skattereform- Forårspakke 2.0, der sænkede skatten på arbejde - trådte i kraft.

- I 2008 var der mange, der mistede deres job, men for de, som beholdt jobbet, har der stadig været lønstigninger. Der var nogle ret markante skattelettelser i 2010, som gjorde, at de disponible indkomster steg ret meget der, forklarer Michael Svarer.

Borgerne i sjællandske Solrød Kommune er de, der ifølge undersøgelsen tydeligst mærkede finanskrisen i privatøkonomien.

Knap 4.000 kroner faldt den disponible indkomst for Solrød-borgerne fra 2007 til 2010.

Og selv om beløbet umiddelbart kan synes marginalt, oplyser borgmester Niels Hörup (V), at indkomstnedgangen tvang kommunen til straks at handle.

- Vi kunne se, at indkomsterne faldt betragteligt, og derfor måtte vi justere vores serviceniveau. I daginstitutioner, skoler og ældreomsorg har vi været nødt til at tage bestik af situationen, siger Niels Hörup.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Jonas Schytz Juul, som står bag analysen, påpeger, at selv om finanskrisen satte danskernes økonomi under pres indtil 2010, er der stadig enorm forskel på indkomsterne i Danmark.

Den gennemsnitlige disponible indkomst i eksempelvis Langeland, Lolland og Morsø Kommuner var i 2010 stadig halvt så stor som indkomsterne i eksempelvis Gentofte, nemlig i omegnen af 200.000 kroner per indbygger i snit i de fattigste kommuner.

Det forhold ændrede hverken krisen eller skattelettelserne i 2010 overordnet set på, påpeger chefanalytikeren.

- Det var specielt de, der har de højeste indkomster, der fik glæde af, at man sænkede skatten på arbejde i 2010. Det kan man se i Rudersdal, Hørsholm og Gentofte Kommuner, hvor borgerne har de højeste indkomster i landet, siger Jonas Schytz Juul.

Professor i økonomi Michael Svarer, at hvis væksten skal sættes i gang på sigt, så afhænger det af, hvordan man ser på fremtiden.

- For samfundet kunne det være fint, hvis folk brugte flere penge. Men det er svært at sige, om det er en god strategi, hvis det hele pludselig kollapser i Sydeuropa. Og om der kommer flere dårlige overraskelser, det skal jeg ikke spå om, siger Michael Svarer.