Der er kolossale forskelle på, hvor meget jobcentrene i de enkelte kommuner sender ledige i aktivering på virksomheder. I gennemsnit har hver fjerde danske virksomhed i perioden fra 2009 til 2011 haft ledige i løntilskud.
Men det dækker over gigantiske variationer kommunerne imellem - fra 13,5 procent af virksomhederne i Rudersdal til næsten tre gange så mange Morsø og Slagelse.
Det viser en ny analyse af brugen af de to tilskudsordninger, som er foretaget af LG Insight - et privat konsulentfirma, som lever af at rådgive virksomheder og myndigheder, primært på beskæftigelsesområdet.
- Der er tale om forholdsvis store forskelle, når nogle kommuner bruger ordningerne tre gange så meget som andre. Der er ingen tvivl om, at det er udtryk for forskellige kommunale strategier, siger arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.
Der er varierende bud på årsagerne til de store forskelle. På Aalborg Universitet er professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ikke i tvivl om, at der er tale om kommunal kassetænkning.
- Der foregår en meget forskelligartet prioritering i de enkelte jobcentre. Man snakker med sin kommunalbestyrelse om, hvordan indsatsen skal lægges til rette, så den gavner 'os'. Og 'os' er nogle gange lig med kommunekassen. Der er meget tænkning i, hvad der gavner kommunens økonomi, siger Henning Jørgensen til Ugebrevet A4.
Kassetænkningen afvises i Kommunernes Landsforening, KL.
- Det er noget nonsens. Incitamentet for kassetænkning er jo lige stort i alle kommuner, siger chefkonsulent i KL's afdeling for arbejdsmarked og erhverv Ulrik Petersen. Han mener, forklaringen på de kommunale forskelle skal findes i de rammevilkår, kommunerne har.
- Der er et helt tydeligt mønster i brugen af tilskudsjob. De ti kommuner, som bruger løntilskud og praktik mest, hører stort set alle sammen til dem, der har de vanskeligste rammevilkår. Omvendt har kommuner med få ledige i ordningerne overvejende bedre rammevilkår. Så det er helt tydeligt, at dér, hvor man har vanskelige vilkår eller ikke så høj vækst, vil man have flere ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik, siger han.
Henning Jørgensen medgiver, at forskelle i rammevilkår spiller en rolle, men det forklarer ikke alt, mener han.
- Der er forskelle på erhvervsstrukturen og problemerne rundt omkring. Men der er saftsuseme også forskelle i prioriteringen. Og det er det sidste, jeg hæfter mig mest ved. Der mangler simpelthen en koordinering af de kommunale beskæftigelsesstrategier, siger han.
Også de to sammenslutninger for arbejdsgivere, DI og Dansk Erhverv, hæfter sig ved de store kommunale forskelle i brugen af løntilskud og virksomhedspraktik. Begge organisationer mener, analysen afspejler kommunernes prioritering af forholdet til det lokale erhvervsliv.
- De forskelle, som undersøgelsen viser, er en konsekvens af den forskellighed, der er i kommunernes indsats. Den afspejler, om virksomhederne har et godt samarbejde med de enkelte kommuner, siger arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen fra Dansk Erhverv.
I DI mener chefkonsulent Thomas Qvortrup Christensen, at kontakten mellem jobcenter og virksomheder halter gevaldigt i mange kommuner.
- Beskæftigelsesindsatsen ligger på jobcentrenes bane, og det er deres ansvar. Men det, vi hører allermest fra vores medlemsvirksomheder er, at man aldrig bliver kontaktet af jobcentrene. Mange virksomheder vil gerne hjælpe til, men hvis man ikke bliver spurgt, og jobcentrene ikke er opsøgende, så deltager man af naturlige årsager ikke, siger Thomas Qvortrup Christensen.
KL mener dog ikke, de kommunale forskelle er begrundet i jobcentrenes prioritering af forholdet til virksomhederne, men af den nytte, man kan se af ordningerne i de forskellige kommuner.
- Kommunerne skal gå efter de instrumenter i arbejdsmarkedsindsatsen, der giver de bedste resultater. Tilskudsjob er ikke noget mål i sig selv. Målet er at få de ledige i ordinært arbejde. Det har aldrig været og kan aldrig blive et selvstændigt mål at have så mange pladser som muligt i forskellige ordninger, siger Ulrik Petersen.