Armenien siger, at Aserbajdsjan forsøger at rykke ind i deres land. Mindst 49 armenske soldater er blevet dræbt, siger den armenske premierminister, Nikol Pasjinian.
Pasjinian ringede tidligt tirsdag til en række af verdens ledere - præsident Emmanuel Macron, præsident Joe Biden og præsident Vladimir Putin - og bad om en "passende reaktion" fra det internationale samfund.
- Nikol Pasjinian har informeret dem om Aserbajdsjans aggressive handlinger mod Armeniens suveræne territorium og krævet en passende reaktion fra det internationale samfund, hedder det i en erklæring.
- Klokken 00.05 tirsdag igangsatte Aserbajdsjan intensive bombardementer med artilleri og skydevåben med høj kaliber mod armenske militærpositioner i retning mod byerne Goris, Sotk og Jermuk, oplyser Armeniens forsvarsministerium.
I en udtalelse lyder det også, at Aserbajdsjan har brugt droner.
Kampene aftog i intensitet tirsdag formiddag. Der var rapporter om en indgået våbenhvile, men denne blev meldt brudt kort efter.
Aserbajdsjan beskylder i en udtalelse Armenien for "omfattende undergravende handlinger" nær distrikterne Dashkesan, Kelbajar og Lachin, der ligger i Aserbajdsjan på grænsen til Armenien.
Aserbajdsjans militære positioner kom under beskydning fra blandt andet mortérgranater, lyder det i udtalelsen.
- Der er tab af menneskeliv blandt soldater, skriver det aserbajdsjanske forsvarsministerium uden at sætte tal på, hvor mange der har mistet livet.
I sidste uge beskyldte Armenien Aserbajdsjan for at have dræbt en af landets soldater i en skududveksling på grænsen.
Der har været hyppige meldinger om skyderier langs grænsen mellem de to lande, siden en krig i 2020, der handlede om regionen Nagorno-Karabakh, sluttede.
I 1990'erne blev en krig om Nagorno-Karabakh også udkæmpet.
Det er hovedsageligt armeniere, der bor i regionen, der dog anses som aserbajdsjansk af det internationale samfund.
Krigen i 2020, der varede i seks uger, kostede flere end 6500 personer livet og sluttede med en våbenhvile, som Rusland hjalp med at få i stand.
Aftalen betød, at Armenien overgav territorie, som det havde kontrolleret i årtier, og at Rusland indsatte 2000 fredsbevarende styrker i regionen.
Under samtaler i april og maj, hvor EU var mægler, blev premierminister i Armenien Nikol Pasjinian, og Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, enige om at gå videre med fredsforhandlinger om den bjergrige region.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.