Endnu en gang er et containerskib fra rederiet Evergreen stødt på grund.
Denne gang drejer det sig om et 334 meter langt containerskib med navnet "Ever Forward". Skibet stødte på grund i Chesapeake Bay, kort efter at det havde lagt fra havn i den amerikanske by Baltimore søndag aften.
Byen ligger på USA's østkyst i delstaten Maryland.
Skibet havde kurs mod byen Norfolk i den amerikanske delstat Virginia.
Nyheden om rederiets nyeste grundstødning kommer i en pressemeddelelse fra havnen i Baltimores direktør, William Doyle.
- Der har hverken været personskade eller udslip.
- Skibets grundstødning forhindrer heller ikke andre skibe i at komme ind til Baltimore Havn, udtaler han i pressemeddelelsen.
Grundstødningen sker, godt en uge inden årsdagen for at et andet af Evergreens skibe, "Ever Given", blokerede Suez-kanalen i Egypten.
Skibet var i marts strandet i seks dage på tværs af kanalen. Det stoppede skibstrafikken begge veje i den vigtige kanal.
Cirka 12 procent af verdens gods bliver fragtet gennem kanalen. I 2020 svarede det ifølge Suez Canal Authority til 1,17 milliarder ton gods.
"Ever Given" blev efter seks dages blokade i Suez-kanalen sejlet til en lille sø i nærheden, hvor det lå stille i tre måneder, mens ejerne udkæmpede en strid om kompensation med myndighederne i Suez.
Det er ikke offentligt kendt, hvor stor en erstatning Evergreen endte med at skulle af med. Men myndighederne havde i første omgang krævet cirka 5,74 milliarder kroner, hvilket dog blev sænket til et krav på cirka 3,45 milliarder kroner.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.