Behovet for at få en hjælpende hånd hjemme stiger i takt med alderen og et dårligere helbred. Men flere ældre, der ikke modtager hjemmehjælp, føler, at de har et udækket behov for hjemmehjælp.
Det viser rapporten "Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012" fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Grundlæggende synes de fleste danskere over 67 år dog selv, de har et godt helbred og får den hjælp, de har brug for.
- Men rapporten dokumenterer desværre også, at alt for mange - næsten hver tredje - af de allerældste over 82 år ikke får den hjælp, de har brug for. Det er simpelthen ikke godt nok, siger Ældresagens direktør Bjarne Hastrup i en kommentar til rapporten.
- Slet ikke når hver femte kvinde og hver tiende mand samtidig siger, at de ikke modtager hjemmehjælp, selv om de har brug for det. Vi oplever, at kommunerne har ændret praksis. Det er langt sværere at få hjemmehjælp i dag end for 15 år siden, siger han.
Fra 1997 til 2012, som er de nyeste årstal i rapporten, er der dog både flere kvinder og mænd, der selv er i stand til at tage sig af de personlige og praktiske opgaver og derfor ikke har hjemmehjælp.
Blandt de 77-årige er faldet størst. For mændene faldt andelen, som får fast hjælp hver uge, fra 17 procent til tre procent over de 15 år. Og blandt de 77-årige kvinder er der tilsvarende 15 procentpoint færre, som modtager hjemmehjælp.
Rapporten tegner et billede af en ældre generation af danskere, der trives og er mere raske og rørige end tidligere. Men i takt med, at vi lever længere, er der også flere, der føler sig ensomme.
Af rapporten fremgår det, at godt hver femte af de 87- og 92-årige undertiden føler sig alene. Det er også i denne aldersgruppe, at op mod hver tredje siger, at de har brug for mere hjemmehjælp, end de får.
- Det er tankevækkende, at rapporten dokumenterer, at ensomheden vokser blandt de allerældste. Det må vi virkelig anstrenge os for at gøre noget ved. I Ældresagen har vi sat os for, at ensomheden skal halveres inden 2020, siger Bjarne Hastrup.
/ritzau/