Der er ti år til, at John Staugard Ganzhorn kan få folkepension. Som han ser det, kunne de ti år sagtens være de bedste og mest produktive i hans arbejdsliv.
Det ser der bare ikke ud til at være andre på arbejdsmarkedet, der tror på. Slet ikke jobcenteret. Den oplevelse er han ikke alene med, viser
en undersøgelse fra Ældre Sagen.
For lidt under et år siden lukkede han sin konsulentvirksomhed, hvor han havde lavet ledelsesrådgivning og salgstræning i 15 år. Inden det havde han set sig om efter et andet job gennem et års tid.
Men nu kom han på dagpenge og fik sin første aftale med Jobcenteret. John Staugard Ganzhorn havde forberedt sig på samtalen. Men ikke på at møde en jobkonsulent, der så på ham og sagde:
”John, sådan en vare som dig er ikke nem at få ned fra hylden igen. Med dit cpr-nummer og dine kompentencer.”
Så talte de lidt frem og tilbage. Efter mindre end ti minutter var det forbi.
”Så sendte han mig hjem og sagde: ”Du skal bare fortsætte med det, du gør: "Søge nogle job og få nogle afslag”,” siger John Staugaard Ganzhorn
Så er John nemlig stadig aktivt jobsøgende og kan få dagpenge. Han passer også sit netværk, som han skal og synes, det er både ’fint og hyggeligt, men det er jo ikke noget, der skaffer et job i en fart’.
100 ansøgninger = to samtaler
De seneste to år har han sendt omkring 100 ansøgninger, og er kun blevet kaldt til to samtaler.
Først tænkte han, at der var noget i vejen med hans ansøgninger og cv og hyrede en karriererådgiver. Han tilpassede dem lidt, men bekræftede ellers John Staugaard Ganzhorn i, at det han gjorde, var fornuftigt
”Men problemet er, at jeg er for gammel, og jeg kan for meget," siger John Staugaard Ganzhorn.
Før de 15 år som ledelseskonsulent var han salgschef i 15 år og have også ansvar for logistik og indkøb. Han er oprindeligt butiksuddannet og har også arbejdet som handelsfaglærer.
Han tror, at hans ledelserfaring, kompetencer og alder skræmmer en del chefer, der tror, at han vil være ude efter dens stilling eller bare bøvlet at arbejde sammen med.
Han har arbejdet med at nedtone sine kvalifikationer, og han har søgt bredt, fra souschef i frugt og grønt i en lokale Kvickly til uddannelsesleder på en handelsskole.
Møderne på jobcenteret rykker ikke noget. Også de efterfølgende jobkonsulenter har bekræftet John Staugaard Ganzhorn i det håbløse i han projekt.
”Hvorfor er der ikke nogen, der tænker: Hvad kan man gøre for, at John får en positiv oplevelse”,” siger han.
John Staugaard Ganzhorn forstår ikke, hvorfor jobcentret ikke matcher jobkonsulentens kompetencer med den lediges. Så jobkonsulenten reelt har en mulighed for at bidrage med noget positivt i den lediges jobsøgning.
Hjælp til mere eksport
John Staugaard Ganzhorns kone har et lederjob, og da de begge tjente godt, sikrede de deres økonomi, så han har faktisk ikke brug for et job. Det er bare ”så frygteligt ensomt” at gå derhjemme og ikke blive brugt til noget.
Han ser et land fyldt med små og mellemstore virksomheder, der ikke har øje for de store eksportmuligheder i Europa. Og han ser virksomhedsledere, der mangler nogle at spare med.
Samtidig er der masser af mennesker som ham, der går rundt derhjemme uden at blive brugt. I stedet for at samle dem i team og tilbyde deres kompetencer i ti timer om ugen til virksomheder og se, hvad man kunne få op og stå af en vej.
”Jeg synes, at i vi i Danmark bruger frygteligt mange penge på jobcentre. Det koster milliarder og det funger bare ikke," siger han.