Domstolene straffer borgere med fængselsstraf som aldrig før, og det får panderynkerne frem hos landets fængselsbetjente.
Nye tal, som Kriminalforsorgen har udfærdiget for Politiken, viser, at domstolene i løbet af årets første syv måneder i alt idømte 46.295 måneders ubetinget fængselsstraf.
Det er en stigning i den samlede strafmasse på seks procent i forhold til den samme periode sidste år, og det er bekymrende, mener formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye.
- Strafmassen har været rekordhøj i de seneste år. Nu tyder tallene på, at presset på landets fængsler, og arresthuse stiger yderligere. Det er foruroligende, siger han i en pressemeddelelse.
Bekymringen skyldes, at udviklingen i strafmassen giver et fingerpeg om, hvilket pres der kommer på Kriminalforsorgen.
- Det er dårligt nyt, at vi nu skal finde plads til flere indsatte. I Københavns Fængsler har man for eksempel kørt med en belægning på 104 procent i første halvår af 2013, fortæller Kim Østerbye.
Han mener, at overbelægning undergraver både sikkerheden i fængslerne og de kriminelles mulighed for at komme tilbage til et liv på den rigtige side af loven.
- Vi har ikke tid til den tætte kontakt med den enkelte, når der overfyldt. Det skaber frustration og konflikt, når de indsatte ikke har mulighed for at få en snak og få læsset af, siger han.
Fortsætter domstolene med at uddele fængselsstraf i samme tempo resten af året, vil den samlede strafmasse ende på 79.363 måneders ubetinget fængsel. Det er en stigning på hele 61 procent i forhold til 2001.
Udviklingen kan især tilskrives en række strafskærpelser, som Folketinget har gennemført siden 2001, siger Britta Kyvsgaard, som er forskningschef i Justitsministeriets Forskningskontor.
Hun peger på, at vold, voldtægt og banderelateret kriminalitet i dag straffes hårdere.
/ritzau/