Der vil ikke være råd til studievejledning og lektiecafe og flere af landets gymnasier vil gå konkurs.
Kritikken af Enhedslisten og regeringens nye aftale om et fleksibelt loft på 28 i gymnasieklassen, møder modstand.
Aftalen betyder i praksis, at der kan være 25 elever i den ene klasse og 31 i den anden, så længe gennemsnittet er 28 elever per klasse. Til det formål er der afsat 120 millioner kroner årligt.
Det skriver Berlingske.
Men den aftale er ikke finansieret, og kan få flere gymnasier til at gå konkurs, mener formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen.
"Min vurdering er, at det fuldt indfaset på mit eget gymnasium vil koste cirka seks millioner kroner. De 120 millioner, som regeringen nu vil give til formålet, skal gives til cirka 200 institutioner, det giver 5-600.000 i gennemsnit. Dermed kommer det til at koste os halvanden million kroner årlig, at sænke det til 28, og det kan vi ikke," siger han til Newspaq.
Jens Boe Nielsen har svært ved at se, hvordan gymnasierne kan holde på eleverne med en økonomi, der ikke hænger sammen.
Den kritik er professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet enig i.
"Det her betyder, at mange fastholdelsesinitiativer som lektiecafeer og psykologhjælp ikke længere kan bruges. Den slags ting betyder langt mere, end om der sidder 28, 30 eller 32 elever i klassen. Vi ved fra et hav af undersøgelser, at klassestørrelsens betydning er relativt marginal. Hvis det her betyder, at gymnasierne ikke kan gennemføre fastholdelsesinitiativer, er det en rigtig, rigtig dårlig investering," siger han til Berlingske.
Kilde: b.dk