En sergent i hæren og tre andre mænd har i dag fået deres dom for det spektakulære våbenkup på Antvorskovkaserne sidste år. Det melder TV 2 News.
Tre er dømt for selve kuppet, mens den fjerde blev dømt for at gemme våbnene.
Det lykkedes sidste år i januar mændene at røve 201 våben bl.a. automatvåben og pistoler fra kasernen, da de truede en vagt til at udlevere nøglerne til depotet.
En af de dømte er en sergent, der kendte kasernen og dens rutiner rigtig godt. Han havde været udsendt til Kosovo og har siddet varetægtsfængslet siden sin anholdelse tilbage i februar sidste år.
Godt halvdelen af våbnene er siden fundet. En del af dem var endt hos kriminelle bander, mens resten stadig ikke er dukket op.
Derfor kræver forsvaret en erstatning på 1,7 mio. kr. af de dømte.