Politiet i Malmø nærmer sig måske et gennembrud i efterforskningen af de mange påsatte bilbrande, der har hærget den sydsvenske by i flere måneder.
Mandag aften er fire yngre mænd blevet pågrebet. De mistænkes for at være indblandet i en bilbrand tidligere på aftenen, skriver Sydsvenskan ifølge nyhedsbureauet TT.
Ifølge avisen sad mændene i en bil, som politiet stoppede kort efter aftenens første anmeldelse om en bilbrand klokken 21.30.
På under to timer kom der yderligere fem lignende anmeldelser. Deriblandt om en lastbil, som var sat i brand.
I løbet af weekenden var der 32 bilbrande i Malmø. Dermed er antallet af bilbrande allerede oppe på samme niveau som i rekordåret 2009. Det viser en opgørelse fra Räddningstjänsten Syd.
Men der er en markant forskel i forhold til 2009, da de brændende biler blev ledsaget af optøjer og angreb mod myndighedspersoner, lyder det fra politiet.
- Det er ikke sådan, at man (som for syv år siden, red.) ringer efter ambulancer eller politi og derefter begynder at kaste sten mod os, siger Erik Åberg, chef for politidistrikt Norr, til avisen.
Hovedparten af bilerne kommer ikke på vejen igen. De er totalskadet ifølge Sydsvenskan. Andre kan nøjes med at få skiftet ruder ud eller blive lappet sammen på et værksted.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.