Det hvide bordsalt har gennem tiderne fået mange hårde ord med på vejen, fordi et stort indtag af salt er forbundet med en øget risiko for forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og mavekræft.
Men faktisk tegner det salt, vi selv drysser på maden, sig i gennemsnit kun for mellem 11 og 12 procent af det samlede indtag, anslår Fødevarestyrelsen.
Der, hvor vi indtager allermest salt, er gennem de forarbejdede og præfabrikerede madvarer.
- Vi får det største indtag af salt fra dagligvarer og det, vi spiser ude, fortæller Trine Grønlund, som er ernæringsrådgiver hos Fødevarestyrelsen.
Hun specificerer, at det, vi spiser ude, tæller alt fra restaurantbesøg til kantinen, en sandwich på vejen eller maden i børnenes daginstitution.
De fire største kilder på saltfronten er ifølge Fødevarestyrelsen brød, kødprodukter, ost og færdigretter.
Det kan være svært selv at vurdere, om man indtager mere end det anbefalede maksimum på fem til seks gram salt om dagen. Men Fødevarestyrelsen anslår, at ni ud af ti ligger over grænsen.
Heddie Mejborn er seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet og hendes primære råd lyder, at man går efter de Nøglehulsmærkede produkter. Her er der nemlig stillet krav til, hvor stort saltindholdet i varen må være.
- Når man køber brød, kan man også kigge efter det orange Fuldkornsmærke, som har samme krav til salt som Nøglehulsmærket, men desuden har lidt skrappere krav til minimumsindhold af fuldkorn, siger Heddie Mejborn.
- Så får man både fuldkorn og et lavt saltindhold.
Ifølge Trine Grønlund behøver man ikke vinke farvel til fødevarer med et højt indhold af salt. Men det kan være en fordel at skære ned på mængderne.
- Hvis man er meget begejstret for ost, kan man jo skære nogle lidt tyndere skiver. Og man kan spise et enkelt stykke skinke i stedet for to, lyder hendes råd.
Derudover råder hun til at huske at spise varieret - og for eksempel skifte noget af kødpålægget ud med grøntsager eller hummus.
Generelt er der rigtig meget vundet på saltkontoen ved at tilberede sin mad selv eller sammensætte måltiderne med færre eller mindre mængder af forarbejdede produkter, fortæller hun.
- Man kan også bruge nogle andre ting til at få smagen frem end salt. For eksempel soja, siger Trine Grønlund.
Soja indeholder nemlig mindre natrium end bordsalt.
På dage med dårlig tid eller minus på overskudskontoen kan det være svært at styre uden om saltfælderne. For der er meget få færdigretter, der har Nøglehulsmærket.
Derfor gælder det om i højere grad at finde de nemme løsninger, hvor en del af arbejdet er gjort for en, men hvor selve fødevaren stadig er relativt uforarbejdet.
- Man kan købe færdigsnittet salat eller utilberedte grøntsagsblandinger fra frost, som man bare kan smide i ovnen sammen med et stykke kylling, siger Trine Grønlund.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/