Mange unge arbejdsløse bliver fejlbehandlet i kommunerne. Dermed risikerer de unge at blive snydt for både penge, støttesamtaler og hjælp til at skrive, læse og regne.
Det viser en ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har foretaget på baggrund af stikprøver i 12 kommuner.
I 17 procent af de 102 undersøgte sager – svarende til hver sjette sag – har kommunerne lavet fejl i visiteringen, når unge under 30 uden uddannelse søger om hjælp til at betale for mad, husleje og regninger.
Selvom Ankestyrelsen konkluderer, at kommunerne "samlet set" har fint styr på reglerne, så er både Enhedslisten og fagforbundet FOA stærkt bekymret.
- Vi har svært ved at genkende det meget positive billede. Nu er der kun tale om en lille stikprøve, men vi ser det som et alvorligt tegn på, at Ankestyrelsen bør udvide det til en undersøgelse af kommunernes indsats i fuld skala, siger Mona Striib, næstformand i FOA.
Stor forskel på ydelsen
Efter kontanthjælpsreformen trådte i kraft sidste år, kan unge arbejdsløse uden en uddannelse ikke længere få kontanthjælp. I stedet må de nøjes med uddannelseshjælp svarende til SU, hvis de erklæres uddannelsesparate.
Kan man derimod ikke starte på en uddannelse indenfor et år på grund af faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer, skal man visiteres som aktivitetsparat og have udbetalt et aktivitetstillæg, så ydelsen svarer til fuld kontanthjælp.
I kroner og øre betyder det, at en uddannelsesparat arbejdsløs mellem 25 og 30 år må nøjes med 5.945 kroner om måneden, mens en aktivitetsparat i samme aldersgruppe har krav på 10.849 kroner om måneden.
Dermed har det rigtig stor betydning for den lediges økonomi, men også for kommunernes udgifter, om man havner i den ene eller den anden kategori.
EL: Det var aldrig gået på en almindelig arbejdsplads
Enhedslistens kommunalordfører, Finn Sørensen, ser Ankestyrelsens undersøgelse som et bevis på, at kommunerne alt for ofte lader sig styre af økonomiske incitamenter i indsatsen for de ledige.
- Det er jo et groft indgreb at tage nærmest halvdelen af pengene fra de her mennesker. Og når det så sker på et fejlagtigt grundlag, er det jo helt forfærdeligt.
- Prøv engang at tænk, hvis det var en almindelig arbejdsplads, hvor virksomheden ikke havde udbetalt korrekt løn i 17 procent af tilfældene. Det ville udløse et ramaskrig blandt de ansatte. Men når der er tale om kommunerne, så sker der ingenting, siger Finn Sørensen.
Det går galt, hvis man skrivebords-ekspederer de unge
Hos FOA er næstformand Mona Striib især bekymret over, at fejlvisiteringen oftest bunder i, at kommunerne ikke har indhentet væsentlige oplysninger om for eksempel helbred eller sociale forhold, inden de har visiteret den unge.
- Det, der kan gå galt, er, hvis man bare skrivebords-ekspederer de unge, så man ud fra en økonomisk tænkning flytter dem over i gruppen af uddannelsesparate.
- Når man i 10 ud af de 17 sager med fejl ikke har indhentet de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en visitation, så er der noget galt, siger Mona Striib.
KL: Der kan ske fejl, det kan ikke undgås
Formanden for KL's Arbejdsmarkedsudvalg, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), erkender, at der er plads til forbedring i kommunerne.
- Kommunerne skal jo altid gøre alt, hvad der står i vores magt, for at minimere antallet af fejl. Men især når vi har med en ny lovgivning at gøre, så kan der ske fejl, det kan ikke undgås, siger Jacob Bundsgaard.
De 102 sager i Ankestyrelsens stikprøve er fra første halvår af 2014 - lige efter kontanthjælpsreformen var trådt i kraft. Jacob Bundsgaard forventer, at kommunernes visitation er forbedret siden.
- Jo mere medarbejderne kommer ned i det her og får indarbejdet nogle rutiner, jo færre fejl vil der blive begået. Det er min forventning, siger Jacob Bundsgaard, der ikke ser noget behov for en større undersøgelse, som FOA foreslår.
- Det må FOA tage op med Ankestyrelsen. Jeg synes, at der er brug for at fokusere på at lave den bedst mulige indsats og ikke på at lave mere bureaukrati og flere undersøgelser.
Kommunerne glemmer også læse- og skrivetest
Det er ikke kun i forbindelse med visitationen, at der er problemer. Ankestyrelsens undersøgelse afslører endnu større problemer i kommunernes opfølgende arbejde med de unge arbejdsløse.
Mange unge får aldrig tilbudt en koordinerende sagsbehandler, som de har krav på, og i halvdelen af sagerne har kommunerne ikke afholdt alle lovpligtige samtaler indenfor de gældende tidsfrister.
I 7 ud af 10 sager har kommunerne heller ikke gennemført de læse-, skrive- og regnetest, der skal afklare, om den unge har behov for eksempelvis et ordblindekursus.