Politiet blev fredag formiddag alameret om en gruppe maskerede mænd, tæt på en bank i Køge, og rykkede hurtigt ud.
De maskerede mænd viste sig imidlertid at være en del af en polterabend, der skulle kidnappe en af bankens ansatte. Det skriver Dagbladet Køge.
Politikommissær Torben Henriksen kalder episoden for tåbelig . Polterabendselskabet kunne nemlig have bragt sig selv og andres liv i fare, siger han.
- Det kunne være gået grueligt galt, hvis nogen af de maskerede havde fumlet med noget, der kunne forveksles med et våben. Og tænk på personalet i banken, der ikke vidste noget om de falske bankrøvere, siger han til avisen.
Fillialledelsen havde på forhånd givet tilladelse til, at man polterabend-folkene måtte hente en af de ansatte i banken.
- Men ingen havde selvfølglig fantasi til at forestille sig, at nogen ville gøre noget så dumt, som det, der var planlagt, siger Torben Henriksen til Dagbladet Køge.
Politiet overvejer nu, hvorvidt de implicerede skal sigtes for overtrædelse af straffeloven.