En blanding af søde og bitre bolsjer.
Sådan lyder kritikken af regeringen og Dansk Folkepartis forårseftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken, der har arbejde og medborgerskab som to pejlemærker.
Men kommunerne hører til gruppen, der spiser lystigt af slikskålen.
Også selvom de snart vil blive forlangt af staten, at de skal tilbyde familiesammenførte, der bliver forsørget af deres ægtefælle, "virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller kortere uddannelsesforløb," som det lyder i loven.
"Vi hilser den nye pligt velkommen, men vi forventer naturligvis, at der følger penge med," siger Birgit Hedegaard, der er seniorkonsulent på Kontoret for arbejdsmarked og uddannelse i Kommunernes Landsforening, KL.
"Det er en rigtig god idé at få kvinderne - for der er mest tale om nygifte kvinder - ud og arbejde. Ikke blot for deres egen skyld. Men også fordi vi ved, at det påvirker hele familien positivt," fortsætter hun.
Udover penge har kommunerne dog også en anden bøn.
"Kravet giver meget mening - bare det ikke blive fulgt af unødig bureaukrati og papirbunker," slutter Birgit Hedegaard.