Natten til fredag brød to fanger en dør op ved Amtssygehuset i Egebæk-Hviding, tæt ved Ribe. Siden tog de flugten gennem en skov i nærheden.
De to personer er nu eftersøgt af politiet.
Den ene er Michell Ehsani (31). Han sidder inde for narkohandel, brandstiftelser og groft skattesvig. Politiet i Esbjerg vurderer ifølge Berlingske, at han vil forsøge at flygte til udlandet. Det skete nemlig sidste år, hvor han også flygtede og var på fri fod i tre uger, før han blev anholdt af politiet i Tyskland. Grænsepolitiet er alarmeret.
Den anden fange er 22 år og afsoner domme for indbrudstyverier.