Det giver ikke endnu anledning til panderynker hos landets socialrådgivere, at antallet af ansøgninger af familiesammenføringer er steget i Danmark, siden kravene blev slækket den 15. maj 2012.
Det fortæller Bettina Post, der er formand for Dans Socialrådgiverforening. Og netop socialrådgiverne står med en stor del af den opgave det er, at integrere de nyankomne.
- Vi har ikke store, lange diskussioner om, at der nu kommer mange, der skal integreres, og at det bliver en stor og uoverskuelig opgave. Så det er ikke noget, der fylder lige nu. Det kan godt være, det kommer til det, men ikke i øjeblikket, siger hun.
Dog advarer hun om, at det være svært for de nyankomne, at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.
- Det er klart, at i en tid, hvor vi i forvejen har trængsel ved indgangsdørene på arbejdspladserne, bliver det et problem for dem, der står med de dårligste kompetencer, siger hun og fortsætter:
- Så i forhold til det, der handler om at blive integreret via beskæftigelse, som er en god vej at gå, i forhold til at lære danskere at kende og lære sproget, der bliver det vanskeligere.
Dansk-udenlandske familier har haft travlt med at søge om sammenføring, siden regeringen fjernede det omdiskuterede pointsystem og blandt andet satte kravene til bankgaranti og tilknytning ned.
I april søgte 230, mens det i maj var 603. I den seneste opgjorte måned, august, var tallet 413.
Justitsministeriet venter, at lempelserne vil føre til 1500 ekstra ansøgninger om året, og at 1000 flere årligt vil få ophold i Danmark.
Venstre kritiserer udviklingen over for Jyllands-Posten.
- Vi kommer til at få nogle meget større udfordringer med at få disse mennesker integreret. Det bliver dyrt for Danmark, siger integrationsordfører Inger Støjberg.
Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at der især har været en stigning i ansøgninger fra Somalia, Thailand og Pakistan.
/ritzau/