En falsk præst har haft held til at overliste dronning Elizabeths vagter og komme ind på området ved Windsor Castle.
Britiske medier fortæller, at det i sidste uge lykkedes manden, som var klædt ud som præst, at komme hele vejen ind til Victoria-kasernen, der ligger ganske tæt på Windsor Castle. Han henvendte sig til vagterne og påstod, at han hed “Fader Cruise” og var en ven af bataljonens militærpræst.
Herefter blev han inviteret indenfor på kasernen, hvor han spiste og drak med officererne, inden han blev tilbudt en seng for natten til trods for, at han ikke havde identificeret sig.
Da den ubudne gæst blev afsløret, blev politiet tilkaldt, og herefter blev manden bortvist fra området.
Militærkasernen ligger tæt på Windsor-slottet, men den 96-årige dronning opholdt sig dog på Sandringham House i østlige England, da manden trængte ind under dække af præstekostumet.
Den britiske hær oplyser tirsdag, at de har iværksat en undersøgelse af hændelsen og at man "tager sikkerhedsbruddet ekstremt alvorligt".
Kasernen ved Windsor-slottet er hjemsted for de såkaldte Coldstream Guards, der kendes på deres røde jakker og sorte bjørneskindshuer.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.