Bryggeriet De Halve Maan i den belgiske by Brugge har gravet et rør - kun til øl - ned under middelalderbyens brosten.
* Røret er 3276 meter langt og ligger mindst to meter under Brugges gader.
* Her flyder øllet fra bryggeriet, der ligger midt i den fredede by, og hele vejen ud til tapperiet uden for byen.
* Hver time kan der pumpes mellem 5000 og 6000 liter øl gennem rørene under gaderne.
* Det har afløst op til 60 øltransporter på lastbiler gennem den Unesco-beskyttede by hver måned.
* Det dybeste sted er røret gravet 35 meter ned. Her løber det under et underjordisk P-anlæg.
* Ølrøret blev indviet 16. september og har kostet fire millioner euro (30 millioner kroner).
* Det er delvist crowdfundet til gengæld for øl resten af livet.
* De, der har betalt mest, får en flaske øl om dagen. De, der har betalt mindst, får en stor øl hvert år på deres fødselsdag.
* De Halve Maan kan spores 575 år tilbage i tiden - til 1441 - hvor der er de første beviser på ølbrygning på det sted, hvor bryggeriet ligger i dag.
* I mellemkrigstiden var der 30 bryggerier i Brugge. Nu er De Halve Maan det eneste historiske bryggeri, der er tilbage i den belgiske middelalderby.
* Sidste år producerede bryggeriet 15 millioner flasker øl.
* Det svarer til 41.000 flasker om dagen med byens øl, Brugse Zot og Straffe Hendrik.
* I år forventer De Halve Maan en vækst på mellem 15 og 20 procent.
Kilder: Bryggeriet De Halve Maan
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.