Retten i Herning tager torsdag stilling til, hvad straffen til en 24-årig mand, der er tiltalt for uagtsomt at have dræbt tre mennesker i en trafikulykke, skal være.
Her vil der blandt andet blive set på, hvor hurtigt han har kørt.
Paragraffen i loven gør det nemlig muligt at give både bøde eller fængsel i flere år alt efter kørslen.
* Straffelovens paragraf 241 dækker over uagtsomt manddrab.
* Det, der adskiller forsætligt drab og uagtsomt drab, er hensigten bag handlingen.
* Bestemmelsen bruges ofte ved trafikdrab, hvor der er blevet udvist hensynsløs kørsel.
* Straffen er hårdere, hvis det er bevist, at den dømte har været påvirket af spiritus eller narkotika, eller hvis kørslen har været særligt hensynsløs.
* Den 24-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Kilder: Ritzau og anklagemyndigheden.