Siden 2010 har EU forsøgt at få medlemslandene til i langt højere grad end tidligere at koordinere deres nationale budgetter og økonomiske politik.
Koordineringen handler ikke om ensretning - det drejer sig primært om at følge nogenlunde samme kalender. Dermed bliver det nemmere at diskutere en fælles økonomisk strategi og at holde øje med, hvordan det går i de enkelte lande.
Det europæiske semester følger sin helt egen kalender, der opererer forskudt fra det almindelige kalenderår:
- November: Kommissionens årlige vækstundersøgelse fastlægger EU's overordnede økonomiske prioriteringer for det kommende år.
Kommissionen udpeger i en rapport, hvilke lande der viser tegn på makroøkonomiske ubalancer.
Kommissionen offentliggør en rapport om beskæftigelsessituationen i EU.
- Februar: EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet (medlemslandene) behandler vækstundersøgelsen.
Kommissionen offentliggør sin økonomiske vinterprognose.
- Marts: Stats- og regeringscheferne godkender den årlige vækstundersøgelse på et topmøde.
Kommissionen offentliggør dybdegående analyser af de lande, der viste tegn på ubalancer ved varslingsmekanismen i november.
- April: Medlemslandene indsender deres konvergens- og reformprogrammer til EU-Kommissionen.
- Maj: EU-Kommissionen kommer med sin økonomiske forårsprognose og offentliggør landespecifikke anbefalinger baseret på den årlige vækstundersøgelse og landenes egne budget- og reformplaner.
- Juni: De landespecifikke anbefalinger behandles på et EU-topmøde.
- Juli: Økonomi- og finansministrene giver den endelige godkendelse af de landespecifikke anbefalinger.
- Oktober: Medlemslandene indsender forslag til det kommende års finanslov til EU-Kommissionen.
Kilde: EU-Kommissionen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.