FAKTA: Det viser en politisk meningsmåling

En politisk meningsmåling giver et billede af, hvor vælgerne står. Få et indblik i metoderne bag her.
Den seneste meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser dødt løb mellem de to blokke i dansk politik med 50,1 mod 49,7 i rødt favør.
Den seneste meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser dødt løb mellem de to blokke i dansk politik med 50,1 mod 49,7 i rødt favør. Foto: Torkil Adsersen/arkiv/Scanpix

De politiske meningsmålinger giver sammenlagt et billede af, hvordan vælgerne ville stemme lige nu.

Der er dog usikkerheder forbundet med enhver meningsmåling, og derfor er det nødvendigt at tage forbehold for at forstå dem.

Se her, hvordan du får mest ud af en meningsmåling og undgår at drage forhastede konklusioner:

* I en politisk meningsmåling spørger man en tilfældigt udvalgt gruppe vælgere, hvordan de vil stemme. Gruppen består typisk af omkring 1000 personer. De skal være repræsentative for vælgerskaren.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

* På baggrund af de 1000 personer forsøger meningsmålingsinstituttet at sige noget om, hvordan de i alt cirka fire millioner vælgere ville stemme, hvis der var valg nu.

* Når man på baggrund af 1000 svar skal forudsige fire millioner stemmer, opstår der en vis usikkerhed i resultatet. Den usikkerhed kaldes den statistiske usikkerhed.

* Er usikkerheden på for eksempel tre procentpoint for et parti med en tilslutning målt til 30 procent, så kan den reelle vælgertilslutning ligge mellem 27 og 33 procent. Tre procentpoint til hver side.

* Det er dog mest sandsynligt, at den målte tilslutning stemmer overens med virkeligheden. Men den kan altså ligge inden for hele usikkerhedsintervallet.

* Sammenligner man to målinger, skal man tage højde for usikkerheden i begge målinger, hvis man vil sige noget om et partis bevægelse.

* I alle meningsmålinger er der en mindre risiko for, at målingen rammer uden for den angivne statistiske usikkerhed. Politiske målinger benytter typisk en metode, der betyder, at dette gælder for mindre end fem procent af målingerne.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.