Københavns Brandvæsens apparat er godt til korte indsatser, men skidt til længere, mener man i Oslo Brandvæsen.
Avisen.dk har spurgt brandvæsenet i nabolandene om deres holdning til kredsløbsapparate - apparater, der genbruger brandmanden luft og derfor muliggør længere indsatser, end ved trykluft.
Her er hvad man gør og mener i de tre nabo-hovedstader, Berlin, Oslo og Stockholm.
Berlin Brandvæsen
Matthias Waligora fra Berlins Brandvæsen, der er ansvarlig for brugen af de særlige kredsløbsapparater, som Københavns Brandvæsen også bruger.
I Berlin har de apparater som i København, men de bruges kun i særlige tilfælde.
"Jeg er dybt forbavset over, at Københavns Brandvæsen bruger kredsløbsapparater på daglig basis. Efter min mening er det højest unødvendigt," mener Matthias Waligora.
Han fortæller, at apparatet maksimum bruges til to slukninger om året. Berlin har cirka 8.000 brande om året.
"Vi bruger ikke kredsløbsapparater, når vi slukker brand i huse eller lejligheder. Det er simpelthen ikke nødvendigt. Typisk varer disse brande kun 15-20 minutter og det kan klares med et normalt tryklufts-apparat," siger Matthias Waligora.
”Brandslukning er hårdt arbejde," fortsætter han.
"Kredsløbsapparater gør arbejdet endnu sværere, på grund af den måde, som apparatet fungerer. Yderligere er omkostningerne ved vedligehold højere og matcher ikke antallet af anvendelser (hos os, red.). Vi ser ingen grund til at bede vores brandfolk til at bruge dette apparat på en daglig basis. Tværtimod må vi gøre alt, hvad vi kan, for at lette deres arbejde," siger Matthias Waligora.
Stockholm Brandvæsen
Brandmester Håkan Ragell, der har ansvar for Stockholms røgdykkere.
I Stockholm har man valgt kredsløbsapparater fra, fortæller Håkan Ragell:
”Argumentet var blandt andet sikkerhed. På trykluft kan man hjælpe hinanden, hvis der bliver problemer, det kan man ikke med kredsløbsapparatet. Desuden var ræsonnement, at man arbejder maksimalt en time med luftapparater, hvilket går fint med de stor trykluftflasker.”
Forlænger kredsløbsapparater antallet af minutter, som brandmanden kan være i en ildebrand?
”Muligvis, men jeg tror ikke, at det er godt for de første brandmænd, der går ind i en ildebrand, at bruge kredsløbsapparater, fordi din vejrtrækning bliver meget dybere, end hvis du arbejder med trykluft. Det vil være for udmattende,” siger Håkan Ragell.
Han understreger, at hans viden om kredsløbsapparater går på forgængere til det apparat, som Københavns Brandvæsen anvender.
Hvor mener du, at Kredsløbsapparater kunne bruges?
”Hvis jeg skulle arbejde med kredsløbsapparater, skulle det være i tunneler, hvor der ikke er høj varme - hvor det var røgen, der er farlig. Hvis det brænder langt inde i en tunnel, bliver det jo ikke så varmt andre steder, end præcis der, hvor branden er,” siger Håkan Ragell.
Hvordan ser du på at bruge kredsløbsapparater i varmt miljø?
”Det afhænger af, hvor varmt det var. Som jeg ser det, er der ingen grund til at bruge kredsløbsapparater. Når man arbejder hårdt med kredsløbsapparater, får man et dybt og hurtigt åndedræt. Det bliver meget varmt og udmattende,” siger Håkan Ragell og fortsætter:
”Hvis vi taler om en hård indsats med livredning, brandslukning og det hele, så orker du ikke mere end 20-25 minutter i et rigtigt varmt miljø, og dertil behøver du ikke kredsløbsapparater."
Oslo Brandvæsen
Jørn Kristiansen fagansvarlig for røgdykking og uddannelse af røgdykker-instruktører i Oslo Brandvæsen.
I Oslo vil man ikke bruge kredsløbsapparaterne som en første indsats i en ildebrand, fortæller Jørn Kristiansen.
”Jeg ville ikke anvende det," siger han og uddyber:
"Kredsløbsapparater er gode, men kun hvis du skal arbejde i et mindre varmt miljø. Hvis du skal fragte dig over en lang distance – 100-200 meter – og foretage et mindre fysisk krævende stykke arbejde uden den store varmepåvirkning. Så ville jeg sige, at kredsløbsapparatet er helt suverænt."
Bruger i kredsløbsapparater?
”Vi har valgt kredsløbsapparaterne fra. Der handler om sikkerhed. Samtidig er gutternes komfort og sikkerhed bedre med overtryk i masken,” siger Jørn Kristiansen.
Han har testet det nye apparat, som Københavns Brandvæsen anvender. Det er godt til korte indsatser, men dårligt egnet til længere indsatser i varme, mener han.
”Hvis du arbejder på en kort indsats – 10 til 20 minutter med lidt høje temperaturer for derefter at gå ud igen - så tror jeg nok, at dette apparat vil være forsvarligt at bruge,” siger Jørn Kristiansen og fortsætter:
”Men skal du lave en længere indsats, der kræver lidt mere – og skal du stå og arbejde i et varmt miljø i længere tid – så tror jeg at en person, som arbejder med et kredsløbsapparat vil få større varme-magasinering i kroppen end en person, der arbejder med et ordinært trykluftsystem.”