Den danske bryggerigigant Carlsberg er blandt de største i verden og producerer millioner og atter millioner liter øl.
Læs her om bryggerigruppen, der har leveret regnskab for første halvår torsdag:
* Carlsberg er verdens tredjestørste bryggerigruppe.
* Carlsberg er vokset de senere år gennem en række internationale opkøb og rykkede fra fjerde- til tredjepladsen, da Anheuser-Busch og SABMiller fusionerede.
* Ud over Carlsberg har bryggerigruppen en lang række mærker under sit tag, som sælges i 140 lande verden over.
* Foruden Carlsberg og Tuborg sælger koncernen også ølmærkerne Baltika, Holsten, Grimbergen og Kronenbourg.
* Carlsberg har omkring 41.000 ansatte og har kontorer i 40 lande på verdensplan.
* I Danmark arbejder cirka 1500 medarbejdere med at producere og levere Carlsberg, Tuborg og Coca-Cola-produkter.
* Carlsberg solgte i 2018 112,3 millioner hektoliter øl og 20,8 millioner hektoliter "andre drikkevarer". En hektoliter svarer til 100 liter.
* Det gav i 2018 en omsætning på 62,5 milliarder kroner.
* Bryggerigruppen har en række sponsorater i sportens verden - især fodbold.
* Carlsberg blev grundlagt i 1847 af bryggeren J.C. Jacobsen. Historien om bryggeren er tidligere skildret i tv-serien "Bryggeren".
Kilder: Carlsberg.