Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har besluttet, at Danmark ikke skal tage imod kvoteflygtninge for 2016 og 2017 og lægger samtidig op til en lovændring på området.
I en pressemeddelelse siger, hun, at beslutningen skyldes, at "selv om vi har strammet meget op, så antallet af asylansøgere er faldet, er der stadig en kæmpe stor opgave foran os."
I løbet af de første syv måneder af 2017 har 1918 personer søgt asyl i Danmark, hvilket ifølge Udlændingestyrelsen er mere end en halvering i forhold til samme periode sidste år.
Så mange har søgt asyl i Danmark i løbet af de seneste fem år:
* 2016: 6266
* 2015: 21.316
* 2014: 14.792
* 2013: 7557
* 2012: 6184
Kilde: Udlændingestyrelsen (efterkorrektioner på tal kan forekomme).
/ritzau/