Krisen sendte 44.559 flere danskere på offentlig forsørgelse. Og det overrasker cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen.
- Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at antallet af personer på overførselsindkomst ikke er steget mere under krisen. Det hænger i høj grad sammen med, at seniorerne har klaret sig godt på arbejdsmarkedet.
- De 60-64 årige beskæftigelsesfrekvens er steget under krisen og det har bidraget til at antallet af efterlønsmodtagere er faldet med cirka 40.000, siger Mads Lundby Hansen.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 812.200 danskere i den erhvervsaktive alder 16-64 år var på offentlig forsørgelse i 2013. I 2008 var det 767.671, der blev forsørget af det offentlige.
Tallene viser også, at ledigheden blandt de 60-64-årige i 2013 var nede på 4,5 procent - samme niveau som de 16-24 årige, mens den med 9,7 procent er næsten dobbelt så høj blandt de 25-29-årige.
Det er især i udkantsområder som Lolland, Langeland, Bornholm, Samsø og Guldborgsund at antallet af danske på offentlig forsørgelse er højt. I disse kommuner er det omkring 30 procent.
I den modsatte ende af skalaen ligger kommunerne nord for København. Eksempelvis var der i Rudersdal, Gentofte, Allerød og Hørsholm samt Lyngby-Taarbæk kun i gennemsnit 12-14 procent på offentlig forsørgelse.
Offentlig forsørgelse dækker over mange ordninger som dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og fleksydelse.
- 800.000 personer på overførselsindkomst er alt for meget, når man tænker på, at Danmark står til lavvækst frem mod 2030. Ved at få mange i job via reformer kan man øge væksten markant.
- Og de 800.000 personer rummer en betydelig arbejdskraftreserve. Derfor bør man helt afvikle efterlønnen, gennemføre reformer af dagpenge og kontanthjælp samt lave en skattereform, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
/ritzau/