Det er egentlig ganske simpelt og - i bogstaveligste forstand - lige ud ad landevejen. Du sætter den ene fod foran den anden, til du når målet.
Men en pilgrimsvandring kan give dig meget mere med hjem i rygsækken end gennemsvedte bluser og ømme stænger.
Det mener både pilgrimspræst Elisabeth Lidell og de to turledere hos Dansk Vandrelaug Ingelise Kvorning og Hans Henrik Kleinert.
Pilgrimsrejser adskiller sig fra almindelige vandreture ved at have en hellig eller religiøs intention. En stor del af rejsen foregår altså på indersiden.
- Den personlige udfordring og læring opstår, når tingene ikke går som planlagt - så møder du sider af dig selv, som er gode at lære at kende, lyder det fra de to turledere.
Elisabeth Lidell har dedikeret sig til at være pilgrimspræst, og hun har mange vandrere med blandt andet på ture i Mols Bjerge og på Ærø.
Hun fremhæver, at man, som en del af den mentale del af vandringen, med fordel kan arbejde med et livstema eller en bøn undervejs.
Hun differentierer det sådan, at en vandringsmand går horisontalt fra A til B, mens en pilgrimsmand også bevæger sig vertikalt op og ned i sin bevidsthed.
- Den ydre vandring påvirker også den indre vandring, som Elisabeth Lidell udtrykker det.
Formålet med vandringen kan være meget forskelligt, og det bør måske også styre, om man har behov for at gå alene, med en ven eller partner eller i en større gruppe.
Elisabeth Lidell anbefaler, at man på et tidspunkt prøver at gå alene, fordi det er en helt særlig oplevelse. Og man vil sjældent føle sig ensom, fordi man vil blive hjulpet frem, af dem man måtte møde på sin vej.
Går man sammen med andre, kan man til gengæld opnå et andet fokus på fællesskab.
Baggrunden for, at folk har lyst eller behov for en pilgrimsvandring, er meget forskellig, fortæller hun.
- Det er, når folk føler en længsel efter noget dybere - efter mere mening med tilværelsen. På pilgrimsvandringen har man lejlighed til at se sit liv i fugleperspektiv uden alle mulige forstyrrende ting - alarmer, stress eller overfladiske anskaffelser.
- Det kan også være, man har oplevet en krise, eller at man står ved en skillevej i sit liv. På vandringen forlader man det trygge og vante og bevæger sig ud på herrens mark, som vi siger, fortæller Elisabeth Lidell.
Ofte vil færden betyde, at man når frem til nye erkendelser eller prioriteringer. Den helt store kunst består så i at tage dem med sig hjem og integrere dem i sin hverdag, siger Elisabeth Lidell.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/