Relativt få amerikanske soldater har mistet livet i Irak i juli måned.
Dødstallet er 11 og det er det laveste tabstal siden krigen begyndte i 2003. Det skriver Reuters.
Til sammenligning blev 137 amerikanske soldater dræbt i november 2004.
Ifølge det amerikanske forsvarsministerium skyldes de lave tal, at der har været en generel nedgang i volden i Irak siden sommeren sidste år. Det var på det tidspunkt, hvor USA sendte yderligere 30.000 soldater til landet.
USA har siden invasionen i marts 2003 mistet 4.125 soldater i kamp.