De folkevalgte i EU-Parlamentet har onsdag vedtaget et udkast til en ny lov om kunstig intelligens.
Den kan blive verdens første og mest vidtgående regulering af området, som ofte er blevet beskrevet som Det Vilde Vesten.
Mest opsigtsvækkende er måske, at parlamentet lægger op til et totalt forbud mod brugen af biometrisk data til at identificere personer i det offentlige rum i realtid - altså ansigtsgenkendelse.
For mange i parlamentet vækker den type teknologi mindelser om Kinas overvågningssamfund.
Omvendt har andre talt for, at der burde være undtagelser i forbuddet, så politiet kan bruge teknologien i for eksempel eftersøgninger eller til terrorbekæmpelse.
Parlaments udkast er et svar på EU-Kommissionens lovforslag fra 2021.
Her bliver der lagt op til, at ansigtsgenkendelse som udgangspunkt ikke er tilladt, dog med visse undtagelser.
EU-kommissær Margrethe Vestager bemærker på et pressemøde onsdag eftermiddag, at den model bakker EU-landene op om.
- Rådet lægger sig, som jeg ser det, meget op ad kommissionens forslag på det her punkt.
Vestager nævner som eksempel situationer, hvor politiet leder efter et barn.
- Der skal vogtes om undtagelserne, understreger hun.
Allerede onsdag aften går forhandlinger mellem de tre EU-institutioner i gang. Det er ambitionen, at loven er på plads inden årets udgang.
- Nu må vi se, hvor enderne kan mødes. Det vil vise sig i de kommende uger og måneder. En del af parlamentet har en meget principiel tilgang. Andre er mere pragmatiske, siger Margrethe Vestager.
Blandt dem finder man Venstres Morten Løkkegaard.
- Vi skal kunne beskytte danskere og europæere mod trusler som terrorangreb eller bortførelse af børn. Og for at sikre den højest mulige sikkerhed kan det være nødvendigt for politiet at bruge ansigtsgenkendelse i særlige tilfælde, siger den danske EU-politiker og fortsætter:
- Selvfølgelig skal vi ikke have et kinesisk overvågningssamfund, men det får vi heller ikke ved at give mulighed for, at politiet kan benytte ansigtsgenkendelse i specifikke, alvorlige situationer.
Også på et andet punkt adskiller parlamentets udkast sig fra kommissionens.
Det handler om at stille krav til firmaerne bag de populære chatrobotter, der kan skabe både billeder og skrive tekster.
Den mest kendte er ChatGPT, som har over 100 millioner aktive brugere.
Chatrobotter er ikke omfattet af EU-Kommissionens forslag fra 2021. Det skyldes helt enkelt, at teknologien først for alvor brød igennem året efter, hvor ChatGPT kom på markedet.
Tilføjelsen fra parlamentet ser derfor ikke ud til blive et stridspunkt i de kommende forhandlinger.
/ritzau/