"Den helt rigtige medicin" eller "det mest modbydelige, vi endnu har set fra regeringen."
Meningerne om regeringens tilbagetrækningsreform er delte.
"Det er på høje tid, vi kommer i gang med en afvikling af efterlønnen og en forhøjelse af pensionsalderen."
Sådan lyder det fra Dansk Industri, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har præsenteret den store reform af efterlønnen.
Også Dansk Erhverv jubler over regeringens planer om at afskaffe efterlønnen for alle danskere under 45 år og en forhøjelse af pensionsalderen.
"Det er den helt rigtige medicin, der skal sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft fremover,"mener Dansk Erhverv.
Regeringen lægger op til - udover at udfase efterlønnen - at hæve folkepensionsalderen gradvist fra 65 til 67 år.
Det skal ske fra 2019 - fem år tidligere end Velfærdsforliget lægger op til.
Derudover skal der indføres en såkaldt seniorførtidspension - en slags hurtig vej til førtidspension for nedslidte, som har fem år tilbage til folkepensionsalderen.
Men en seniorførtidspension kan ikke erstatte efterlønnen, mener hovedorganisationen FTF.
"Mange ældre er pressede og går på efterløn på grund af problemer med helbredet eller fyringer på deres arbejdsplads. Og flere og flere - ikke mindst af FTF's faggrupper - rammes af store psykiske belastninger på jobbet," siger formand Bente Sorgenfrey.
Samtidig fastholder regeringen de nuværende stramme tilkendelseskriterier for førtidspension, blandt andet afhængigheden af ægtefællens indtægt.
"En sådan ordning kan på ingen måde erstatte den nuværende efterlønsordning," lyder det fra Bente Sorgenfrey.
I sosu-assistenternes forbund, FOA, kalder man regeringens pensionsreform for det "mest asociale og modbydelige, vi til dato har set fra regeringen."
"Medlemmerne fratages nu deres frie valg for selv at vælge deres otium. Det vil være de korttidsuddannede, der berøves muligheden for en værdig tilbagetrækning på arbejdsmarkedet," siger formand Dennis Kristensen.
I 3F lyder der lignende toner.
Her siger forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, at forslaget er "præcist så brutalt og respektløst, som vi frygtede."
"Forslaget skaber enorm utryghed for almindelige mennesker. Deres mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, kommer til at afhænge af vurderingen fra en kommunal sagsbehandler. Og der vil være stor tvivl om forsørgelsesgrundlaget," siger Poul Erik Skov Christensen.
Tilbagetrækningsreformen forbedrer - ifølge regeringens egne beregninger - statens finanser med 18 milliarder kroner om året fra 2020.