En 23-årig mand er blevet dræbt i en trafikulykke på motortrafikvejen lige nord for Herning sidst på formiddagen mandag.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen.
Manden, der kørte på motorcykel, kørte frontalt sammen med en lastbil.
- Manden kører på sin motorcykel og overhaler en stribe biler, men overser en modkørende lastbil, som han kører frontalt ind i, siger Anders Olesen.
Den 23-årige mand, der er fra Struer, blev dræbt på stedet. Hans pårørende er mandag eftermiddag blevet underrettet.
Vagtchefen fortæller, at lastbilchaufføren er fysisk uskadt, men mærket af ulykken.
Som følge af ulykken er dele af vejen spærret, mens oprydning og undersøgelse foregår. En bilinspektør er også kaldt ud til stedet, hvor ulykken skete cirka kvart i 12.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.