Det har været en hård omgang for EM-håndboldholdet, så nu får de en ekstra pause inden onsdagens kamp mod Sverige.
"Spillerne er slidte. Derfor har vi valgt at springe eftermiddagens træning over," sagde Wilbek på et pressemøde i dag ifølge sporten.dk.
Hvis det på nogen måde skal blive til virkelighed, at Danmark skal kvalificere sig til EM-semifinalen på fredag, så skal de hive en sejr hjem.
Men samtidig er de rød-hvide herrer også afhængige af, hvordan kampen mellem Polen og Tyskland bliver. En kamp, der spilles lige før Danmarks i morgen.
Hvis Tyskland vinder, så er Danmark ude. Men får Polen bare ét point, så kan Danmark gå videre.
Ulrik Wilbek tør kun håbe på det bedste.
"Vi må erkende, at Tyskland er favoritter mod Polen. Men forhåbentlig ved polakkerne, hvad der er på spil. For taber de til Tyskland, risikerer de at ryge ud af OL-kvalifikationen," sagde han ifølge sporten.dk.
Kilde: Sporten.dk