Ild i naturen kan slå ihjel. Men ild kan også skabe liv.
I løbet af juni er der registreret cirka 400 naturbrande rundt om i landet, og det er dobbelt så mange som gennemsnittet for juni i 2013 til 2017.
Det oplyser Beredskabsstyrelsen.
Brandene har formentlig kostet mange insekter, gnavere og større dyr livet, og planter er selvsagt brændt ned. Men samtidig giver brandene mulighed for, at nye planter kan vokse op i et bedre og mere næringsrigt miljø.
Det fortæller naturvejleder og biolog Jes Aagaard fra Naturstyrelsen Hovedstaden.
- En brand i naturen frigør næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og så skaber den nogle lysrum. Der vil opstå en helt anden vegetation - de lyselskende arter. Der har ligget en frøpulje i jorden, og de frø vil spire efter en brand.
- På den måde er naturen gearet til at håndtere det, hvis der kommer en brand. Så vil der komme nye arter til, eller gamle arter vil vokse op, siger han.
Desuden vil de dyrearter, der er omkommet eller flygtet, højst sandsynligt vende tilbage til de områder, hvor naturbrande har hærget.
- Nogle insekter og andre dyr, der ikke kan bevæge sig ret langt, vil blive brændt ihjel. Men ret hurtigt vil de indvandre igen.
- Større dyr som råvildt, ræve og harer vil flygte, når de får færden af varmen, mens smågnavere, mus og fugle, der ruger på jorden, vil dø, siger Jes Aagaard.
Mens der i juni i år har været omkring 400 naturbrande, var der fra 2013 til 2017 i gennemsnit 194 brande i naturen i den første sommermåned.
Og i maj rykkede beredskaberne rundt om i landet ud til 54 procent flere brande i naturen end i maj i de foregående år.
Den formentlig største naturbrand hidtil i år hærgede mindst otte kvadratkilometer på Randbøl Hede ved Billund i maj.
På grund af den tørre natur opfordrer Beredskabsstyrelsen til, at man er forsigtig ved brug af ild i naturen, hvis det overhovedet er tilladt.
I en del kommuner er der i fortsat decideret forbud mod afbrænding.
/ritzau/