Ritzau
Opdateret kl. 16:24
Mindst 25 mennesker er lørdag blevet dræbt og omkring 70 kvæstet ved en voldsom brand i en emballagefabrik i Bangladesh, oplyser politi og embedsmænd.
Omkring 100 personer arbejde i fabrikken, da voldsomme flammer pludselig spredte sig i den fire etagers bygning.
Parvez Mia, som er læge på et statsdrevet hospital nær ulykkesstedet, siger til AFP, at dødstallet er på mindst 25.
- Omkring 70 er kvæstet. De fleste af de kvæstede er svært forbrændt. De værste tilfælde sendes videre til hospitaler i hovedstaden Dhaka, siger han og antyder, at adskillige har livstruende kvæstelser.
Politiet frygter, at der stadig kan være mange arbejdere fanget inde i den fire etager høje fabriksbygning.
Fabrikken ligger i industriområdet Tongi, 20 kilometer nord for Dhaka.
- Branden brød ud om morgenen efter en eksplosion, lige som dagens arbejde skulle til at begynde, siger Mohammad Akhtaruzzaman fra det lokale brandvæsen.
Der befandt sig omkring 100 mennesker i bygningen, da branden brød ud.
- Branden er stadig ikke under kontrol, siger politiinspektør Sirajul Islam.
Kemikalier er måske oplagret i fabrikkens stueetage. Det kan være forklaringen på, at branden spredte sig hurtigt, siger politifolk.
Fabrikken fremstiller plastikemballage til fødevarer - blandt andet til chips.
Dårlig brandsikring på fabrikker er normalt i Bangladesh. I 2013 døde flere end 1100 arbejdere i et bygningskollaps. Ulykken betegnes som landets værste industrielle katastrofe nogensinde.
Ifølge nyhedsbureauet AFP opstod lørdagens brand som følge af en eksplosion i en dampkedel.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.