Jeremy Corbyns position som formand for det britiske oppositionsparti Labour blev formelt styrket, da han lørdag trak sig sejrrigt ud af formandsvalget.
Med 62 procent af stemmerne fik han endnu større opbakning end forrige gang, der skulle vælges formand.
Men sejren er reelt værdiløs og kan blive et problem for Labour på sigt, mener Ole Helmersen, der er lektor ved Copenhagen Business School og ekspert i britisk politik.
For utilfredsheden med Corbyn i Labours parlamentsgruppe, der udløste formandsvalget, forsvinder ikke,
- Der er ingen grund til at tro, at splittelsen dør med det her. De meget kritiske parlamentsmedlemmer tror stadig ikke på, at han kan vinde et parlamentsvalg.
- Der er muligvis flere af dem, der kunne have lyst til at etablere et nyt parti, men det vil få det svært på grund af det britiske valgsystem.
- Derfor er det nok mere sandsynligt, at de utilfredse lægger armene over kors og sætter sig op bagved og afventer, hvad der sker, siger Ole Helmersen.
Han kalder det et ikke kun et stort problem for Labour, men også for Storbritannien i det hele taget, at det splittede oppositionsparti til fremstå handlingslammet og ikke vil kunne byde de konservative ret megen trods.
Og så er han enig i analysen af, at Corbyn ikke er manden, der kan skaffe regeringsmagten tilbage på Labours hænder.
- Han kan ikke flytte den store gruppe af midtervælgere, som man er nødt til at have på sin side, hvis man vil vinde et valg i Storbritannien, hvor hver valgkreds får ét medlem i parlamentet.
- Han skal ind og overbevise konservative vælgere i godt og vel 100 valgkredse om at stemme på Labour, og det kan kan simpelthen ikke fra det ståsted ude på venstrefløjen, som han har fastholdt i 30 år, siger Ole Helmersen.
Jeremy Corbyn har været medlem af parlamentet for Labour siden 1983. Han blev valgt som formand i september sidste år efter Ed Miliband.
/ritzau/