En ekstra fødselsdagsgave til kæresten eller en ny mobiltelefon, du ikke kan leve uden.
Der er mange fristelser, der kræver penge på lommen her og nu. Det får hvert år tusindvis af danskere til via internet eller sms at optage hurtige kviklån til forbrugsgoder.
Men et lovforslag, der ventes vedtaget torsdag, indfører en 48 timers tænkepause. Så man skal sove på det to gange, før man endeligt siger ja til at optage lånet.
Hos Forbrugerrådet Tænk hilser man den obligatoriske tænkepause velkommen.
- Det er et lille skridt i den rigtige retning, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen.
Men rådet havde gerne set, at lovgiverne gik endnu mere drastisk til værks.
- Vi havde gerne set, at man tog tungere skyts frem i form af et loft over, hvor meget de her firmaer må tage i AOP (forkortelse for årlige omkostninger i procent, red.) og strammere regler for markedsføring, siger Morten Bruun Pedersen.
Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at flere og flere danskere lader sig friste af de hurtige lån.
I 2010 blev der oprettet omkring 20.000 kviklån med et samlet udlånsbeløb på 37 millioner kroner. I 2014 var tallet steget til omkring 160.000 kviklån med et samlet udlånsbeløb på cirka 430 millioner kroner.
Kviklån kan ifølge Forbrugerrådets seniorøkonom føre kunderne ud på et økonomisk skråplan.
- Vi ser i vores rådgivning, at de gældsatte typisk starter med de her lån. Når de så skal betale, har de ikke pengene og optager et nyt lån. Så har vi en gældsspiral, hvor de har lån her og der og alle vegne, siger Morten Bruun Pedersen.
Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, Nordea, mener, at det er en god idé med en obligatorisk tænkepause.
- Når vi skal købe en flybillet, kan vi lynhurtigt finde den billigste, men når det drejer sig om at låne kroner, er vi alt for ukritiske. Der ser jeg forslaget som et positivt skridt, så man lige kan tænke sig om og sondere markedet, siger hun.
Jens-Ole Kyhl Klitgaard, direktør i firmaet 4finance, der står bag lånesitet Vivus.dk, mener derimod, at politikerne skruer på de forkerte knapper.
- Vi mener ikke, at det vil få færre til at havne i bundløs gæld. Når forslaget er vedtaget, vil det fortsat være muligt for danskerne at optage store lån hurtigt, eksempelvis i en butik eller i banken.
- Det er i det hele taget ikke hastigheden, hvormed man kan optage et lån, der har betydning for, om der sker overforgældning. Det er derimod kvaliteten af den kreditvurdering, vi foretager. Og det var efter vores mening det, man skulle have styrket i stedet for, siger han.
De nye regler træder i kraft 1. januar 2017.
/ritzau/