En kvinde har netop fået 14 dages betinget fængsel for at true en togfører.
Og der skal være flere tilfælde, hvor vold og trusler mod DSB's personale ender med, at gerningsmanden bliver meldt til politiet. Det mener DSB, der nu vil støtte medarbejdere, der vil politianmelde episoder.
- Vi anbefaler, at vores medarbejdere melder trusler til politiet. Og i takt med at det er blevet mere legalt, kan vi også se en stigning i antallet af medarbejdere, der benytter sig af muligheden, siger togpersonaleleder i DSB, Lykke Hess, til Helsingør Dagblad.