Om vejrguderne vil, kan vi natten mellem lørdag og søndag opleve rester af den berømte Halleys Komet, der drysser ned over Jorden som stjerneskud og fordamper i mødet med Jordens atmosfære.
Stjerneskuddene kommer fra meteorsværmen Orioniderne, som består af stumper fra Halleys Komet, der fløj forbi Jorden i 1985-1986 under den seneste passage. Kometens langstrakte bane betyder, at den kun besøger os hvert 76. år.
Orionide-sværmen er aktiv i perioden fra 2. oktober til 7. november med maksimum den 21. oktober, oplyser astrofysiker Michael Linde-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København.
Stjerneskuddene kommer fra et punkt, der ligger mellem stjernebillederne Tvillingerne (Gemini) og Orion. Sidstnævnte har givet navn til meteorsværmen.
Udstrålingspunktet - kaldet radianten - står først op omkring kl. 22.30, så det er ikke muligt at fange stjerneskud før senere på natten. Omkring klokken 03 står radianten knap 40 grader over horisonten mod sydøst.
- Som altid med stjerneskud gælder det om at befinde sig så langt fra generende bylys som muligt. Naturen selv vil ikke genere dette års Orionider, da månen lørdag aften går ned allerede ved 22-tiden, siger Michael Linden-Vørnle.
Går man ud sidst på natten, er der også mulighed for at se planeten Jupiter, som stråler midt i stjernebilledet Tyren (Taurus) tæt ved Aldebaran, som er den klareste stjerne i Tyren.
Orioniderne er ikke en voldsomt aktiv sværm, så selv ved maksimum omkring 21. oktober skal man ikke vente mere end cirka 25 stjerneskud i timen - under perfekte forhold, det vil sige mørk himmel og udsyn til hele himlen.
Halleys Komet er navngivet efter den berømte britiske astronom Edmund Halley (1656-1742). Den er særlig, fordi det var ved hjælp af den, at Halley opdagede, at kometer er objekter i bane omkring Solen.
I sin elliptiske bane passerer den tæt ved solen med 76 års mellemrum, og der findes optegnelser om dens passage helt tilbage til år 240 f.Kr.
/ritzau/