Dronning Margrethe og prins Henrik har besluttet sig for at stikke af fra det lunefulde danske efterårsvejr.
Til november rejser de nemlig til landet Tanzania i det sydlige Afrika, hvor de efter indbydelse fra landets præsident skal på officielt besøg.
I pressemeddelelsen fra hoffet lyder det:
- Efter indbydelse fra Hans Excellence Jakaya Mrisho Kikwete, Den forenede Republik Tanzanias præsident, og fru Salma Kikwete, aflægger Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen statsbesøg i Den forenede Republik Tanzania i dagene 3. – 6. november 2008.
Besøget bliver dog ikke rent formelt, da regenparret efterfølgende vil rejse på et noget mere uofficielt besøg i det nordlige Tanzania.
Tanzania er et af de lande, der modtager mest i ulandsbistand fra Danmark.