Du kan stadig få fleksjob på din arbejdsplads, hvis du bliver syg. Du skal bare overbevise din chef om at ansætte dig uden tilskud de første 12 måneder.
Ny reform gjorde det dyrere for arbejdsgivere at vise samfundssind og hjælpe sine syge medarbejdere.
Nu viser det sig i et kraftigt fald i antallet af personer, der får tilkendt et fleksjob. Sådan advarer handicapforening, fleksjobbernes sammenslutning og Enhedslisten.
”Det er en af de grimme reformer. Før fik cirka halvdelen arbejde på deres tidligere arbejdsplads lige efter deres sygemelding. Nu skal de vente et år. Det kan være forklaring på faldet,” siger Finn Sørensen, socialordfører i Enhedslisten.
Han har spurgt Beskæftigelsesministeriet efter de nyeste tal for fleksjob.
1.400 nyslåede fleksjobbere
I første halvår af 2012 fik 2.600 tilkendt fleksjob. I 1. halvår af 2013 var det kun 1.400.
Ifølge Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAFS, har reformen betydet længere ventetider. Men forklaringen på faldet er den nye 12-måneders regel.
”Det er en meget alvorlig barriere, der er sat op for oprette fleksjob på virksomheder. Erfaringer viser at det er nemmere at etablere et fleksjob på en virksomhed, der kender personen, de skal ansætte,” siger formand Hans Dankert.
Vil aflive 12-månedersregel
LAFS opfordrer politikerne på Christiansborg til at sløjfe den del af deres reform, når de snart skal evaluere den. Det er Danske Handicaporganisationer enig i.
"Man kan ikke forvente, at en virksomhed vil dække 12 måneders udgift til en person, som de eventuelt gerne vil fastholde," siger formand Stig Langvad.
Beskæftigelsesministeriet skriver om de nye tal, at det skal tages i betragtning, at ekstraordinært mange, 4.200, fik fleksjob i slutningen af 2012, lige inden den nye fleksjobreform.
Det kan betyde, at lidt færre fik det i halvåret efter, lyder det. Men det kan langtfra forklare hele faldet, mener kritikerne.
S: Lige lovligt tidligt at fælde dom
Arbejdsmarkedsordføreren for Socialdemokraterne, Leif Lahn Jensen, mener den ny reform er for ny til, at man allerede kan måle resultaterne.
Han mener, at tallene for det først halvår for alt fra fleksjob til førtidspension generelt ser mærkelige ud.
”Det er lige tidligt nok endnu at bedømme reformen. Men hvis der viser sig, at de 12 måneders ansættelse virkelig er grunden, så må vi se på det,” siger Leif Lahn Jensen.
Radikale, Socialdemokraterne, SF, De Venstre, De Konservative og Liberal Alliance stod bag reformen af fleksjob og førtidspension.
Partierne aftalte at mødes en gang om året og vurdere, hvordan det ser ud med økonomien og virkningen af reformen.
Her siger Leif Lahn Jensen, at man også vil holde øje med, om antallet af nye fleksjobbere bliver ved at ligge så lavt.
Den nye regel siger, at arbejdsgiveren skal betale de første 12 måneder udgift af egen lomme.
Først efter de 12 måneder kan personen få fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads.
Det kaldes typisk et fastholdelses-fleksjob.