”Hvis jeg mister mit job eller ønsker at skifte til et andet, vil lønnedgangen blive så stor i resten af mit liv, at vi må sælge vores hus eller gå på tvangsauktion.”
Sådan svarer en fleksjobber på spørgsmålet om, hvordan regeringens stort anlagte reform af fleksjobordningen har påvirket hende personligt.
Begejstringen er til at overse blandt de 1.158 fleksjobbere, der har deltaget i en undersøgelse, som Avisen.dk har lavet i samarbejde med Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere.
Mister 8.000 kroner om måneden
Mens 73 procent siger, at reformen har ramt dem negativt, svarer mindre end to procent, at ordningen som en positiv ændring.
Her er nogle af de svar, som illustrere fleksjobbernes problemer:
”Det ville være en katastrofe, hvis jeg f.eks. blev fyret og jeg var nødt til at finde mig et andet job - det ville jo så være efter de nye regler - med en nedgang i lønnen,” svarer en deltager i undersøgelsen.
”I det næste fleksjob lønnes jeg med 8.000 kroner mindre om måneden og taber 2/3 i pensionsindbetaling,” lyder er andet svar.
”… trods intentionen om, at det skal kunne betale sig at arbejde mere, får jeg nu 500 kroner mindre ved at arbejde 25 timer end 20 timer...” lyder et tredje.
Fandt kærligheden i Thisted
427 har uddybet der holdning til reformen. Mange bruger ordet ”stavnsbundet” til at beskrive betydningen af reformen.
”Jeg flyttede til min kæreste i Thisted, men formåede ikke at finde et fleksjob tæt på, inden den nye reform trådte i kraft. Nu er jeg tvunget til at bibeholde mit gamle job med tre timers kørsel dagligt grundet økonomien,” lyder en beretning.
”Jeg er nu stavnsbundet på en arbejdsplads, hvor jeg ikke kan udvikle mig. Hvis jeg skiftede arbejde, ville jeg slet ikke have det økonomiske fundament til at leve og bo, som nu. Jeg er alene og er økonomisk stærkt afhængig af min indtægt,” lyder en anden.
"Guleroden er væk"
Flere er vrede over, at regeringen har omlagt tilskuddet til fleksjobordningen. Det er en kompliceret affære at beskrive, men opleves bl.a. sådan:
”Guleroden til arbejdsgiverne er totalt væk. Det giver ikke mening for trængte virksomheder at have fleksjobbere ansat! De kan lige så godt ansætte ordinær arbejdskraft på deltid i stedet!"
Og så er der jo også nogle – et fåtal, men alligevel - der er glade for reformen. Blot 12 har uddybet, hvordan reformen har påvirket dem positivt. Det kan blandt andet forklares sådan:
”Ud fra min erfaring medfører fleksjob stigmatisering, ringere løn, mindre anerkendelse mv. Ny ordning er velkommen, da den nærmest fjerner incitamentet til at blive ansat i et fleksjob, og forhåbentlig må ende med, at vi må finde en løsningsmodel, der afspejler befolkningen.”
"I orden at rydde op i lønnen"
Men det kan også handle om, at man er glad for, at regeringen har gjort op med den gamle ordning, ved bl.a. at fjerne tilskuddet helt, når løn inklusive pension rammer 36.400 om måneden før skat.
”Jeg synes, det er i orden, at der bliver ryddet op i lønnen. Der er alt for stor forskel på, hvad man får i løn. Nogle få meget, og andre få kun mindstelønnen," siger an af de positivt stemte to procent af fleksjobberne.
Avisen.dk har formuleret spørgsmålet, der er fremsendt som et link til spørgeskemaundersøgelse til 1.728 medlemmer af landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere - LASF.
1.158 personer har svaret på følgende spørgsmål: 'Hvordan har regeringens reform af fleksjob-systemet påvirket dig personligt?'
19 personer svarende til 1,9 procent svarer 'positivt'.
814 personer svarende til 72,8 procent svarer 'negativt'.
162 personer svarende til 14,5 procent svarer 'hverken positivt eller negativt'.
123 personer svarende til 11 procent svarer 'ved ikke'.
427 personer har givet en kort forklaring af, hvordan reformen har påvirket dem.
59 personer har sprunget spørgsmålet over.