Om to til syv måneder skal Jørgen Larsen dø.
Svulsten i hans hjerne vokser, men den sidder så dybt, at lægerne ikke kan operere den væk.
"Den trykken, jeg har i hovedet, er blevet værre," siger Jørgen Larsen, der har arbejdet som brandmand i 29 år.
Men nedtællingen til døden er ikke det værste. Jørgen Larsen er mere bange for at efterlade konen med en privatøkonomi i ruiner.
Og frygten er ikke ubegrundet.
Myndighederne har afvist hans arbejdsskadesag med den begrundelse, at der ikke er medicinsk dokumentation for, at Jørgen Larsen er blevet syg på jobbet.
Det sker på trods af, at nogle af verdens førende kræftforskere siger, at der er en overdødelighed blandt brandmænd, der kun kan forklares med natarbejde og de kræftfremkaldende stoffer, der udvikles under en brand.
"Jeg er så skuffet," siger den døende brandmand.
Forskelsbehandling forarger
Jørgen Larsens fejl er, at han har kræft i hjernen.
Hvis han havde lidt af en særlig lymfekræft ved navn Non-Hodkin's, der er blevet blåstemplet af både Verdenssundhedsorganisationen og Arbejdsskadestyrelsen, havde han haft bedre odds.
Myndighedernes forskelsbehandling af kræftsyge brandmænd forarger ham.
"Hvorfor er visse kræftformer mere værd end andre?" spørger Jørgen Larsen, der har slukket flere ildebrande, end han kan huske.
Han vidste bare ikke, at han knoklede rundt i kræftfremkaldende stoffer.
Ro med i graven
At Jørgen Larsen ikke får et økonomisk plaster på såret betyder, at han efterlader konen uden penge til at betale for begravelsen.
Parret er forgældet, fordi de blev ramt af boligkrisen. Huset måtte på tvang, og auktionen endte med et minus på 180.000 kroner.
"Det, der bekymrer mig mest, er den klemme, jeg må efterlade min kone i," siger Jørgen Larsen.
Den 61-årige brandmand mener, at han har krav på kompensation. Ikke fordi han har stiftet gæld, men fordi hans chefer undlod at oplyse ham om den fare, der var forbundet med jobbet.
"Det ville betyde meget for mig at få en erstatning. Det ville give mig en ro, som jeg kunne tage med mig i graven," forklarer han.
Kræver en rask krop
Jørgen Larsens sag er blevet hastet igennem systemet, fordi han er døende. Efter hans mening er det gået lidt for hurtigt.
"Du er et journalnummer. Du er ikke et menneske. Sådan føles det," siger han.
Jørgen Larsen er ramt på retfærdighedssansen.
"Vi brandmænd tøver aldrig med at rykke ud og redde andre i nød, men når vi bliver syge, er der ingen hjælp at hente," siger han.
Brandmand nummer 111 undrer sig over, at det er op til ham at bevise, at det er jobbet, der er skyld i kræftsygdommen.
Han har slukket ildebrande. Han har ikke "rendt rundt med reagensglas" og taget prøver med hjem af røg, der var tyk af kræftfremkaldende stoffer.
"Du skal virkelig være rask for at kunne kæmpe for din sag," siger han.
Ingen cancer i familien
Når Jørgen Larsen dør, bliver han nummer 131 på en dødsliste, der hele tiden bliver længere.
Han har dog ikke opgivet håbet om en erstatning. Han har derfor anket sagen med hjælp fra sin fagforening.
"Der har aldrig været kræft i min familie før nu. Det er da påfaldende, at både min tvillingebror og jeg har fået kræft efter et helt arbejdsliv som brandmænd," mener han.
Jørgen Larsens tvillingebror har også anmeldt kræften som arbejdsskade, men fordi han ikke er døende, har myndighederne endnu ikke truffet en afgørelse i sagen.
Sikkerheden sejler på brandstationerne. Brandmænd presses på livsfarlige øvelser og må bruge forældet og farligt udstyr
Læs hele sagen her
Dansk forskning fra 1988 viste, at brandmænd og Falck-mænd har en overdødelighed, når det kom til kræft i åndedræts- og fordøjelsesorganerne.
Nordisk forskning fra 2009 viste, at der er en forhøjet risiko for ni forskellige kræftformer blandt brandmænd, politibetjente, toldere og vagtfolk.
International forskning fra sommeren 2010 viste, at der er forhøjet risiko for tre forskellige kræftformer.
Hvis du får en arbejdsskade, har du ret til et økonomisk erstatning.
Hvis du er i den erhvervsaktive alder, kan du få en godtgørelse for både tabt erhvervsevne og varige mén.
Hvis du har en méngrad på 100 procent, har du ret til 611.500 kroner.
Hvis du er over 40 år, når skaden sker, nedsættes erstatningen med en procent for hvert år, du var ældre end 39 år, da skaden skete.
Hvis du er 60 år eller derover, når skade sker, nedsættes erstatningen med yderligere en procent for hvert år, du var ældre end 59 år, da skaden skete.
Kilde: Arbejdsskadesikringsloven