Brandmænd dør, mens politikere debatterer.
Det kan Jørgen Larsen skrive under på. Ifølge lægerne har den kræftsyge brandmand maksimum syv måneder tilbage at leve i.
Hvis han havde boet og arbejdet som brandmand i Australien, så ville han trygt kunne tage afsked med sin kone. Han ville have fået en erstatning, som hun kunne arve, fordi han har arbejdet i røg, der har været tyk af kræftfremkaldende stoffer.
Nu må Jørgen Larsen efterlade konen i dyb gæld.
Danske myndigheder anerkender kun fire forskellige kræftformer, når der skal udbetales erstatning. Jørgen Larsens er ikke en af dem.
Men det er urimeligt, lyder det nu fra rød blok.
"Jeg forstår godt, at det er frustrerende for brandmændene, at andre lande godkender arbejdsskader, som Danmark afviser," siger Sanne Rubinke, der er fungerende beskæftigelsesordfører for SF, og tilføjer:
"Det er noget, der er god grund til at få kigget på."
Det mener formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg også.
"Det er vigtigt, at vi får helt styr på, hvilke kræftformer en brandmand risikerer at få, og at de kommer til at give en erstatning, hvis brandmanden bliver syg," siger Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet.
EL: Afslag er en skandale
Enhedslisten presser på for et hurtigt indgreb.
"Det haster med at få lavet systemet om. Brandmænd dør, mens vi tøver," siger Jørgen Arbo-Bæhr, der er medlem af Beskæftigelsesudvalget.
Flemming Jensen var en af dem. Han har lige som Jørgen Larsen fået nej til erstatning, fordi hans kræftsygdom heller ikke var anerkendt af myndighederne. Nu er han død.
"Al forskning siger, at brandmænd får kræft på jobbet, så det er en skandale, at de her to brandmænd har fået afslag," mener Jørgen Arbo-Bæhr.
De to brandmænd er de første ud af 91, der har anmeldt kræft som arbejdsskade. Står det til Enhedslisten, skal der falde flere erstatninger.
"Det er farligt at slukke ildebrande. Det kan vi ikke lave om på. Men vi kan passe ekstra godt på dem, der alligevel tager tjansen, så vi andre kan sove trygt om natten. Og de, der er kommet til skade, skal have en erstatning," mener Jørgen Arbo-Bæhr.
Leger med menneskeliv
Sidst i november forlangte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) en redegørelse fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
Det gjorde hun, fordi en række kræftsyge brandmænd stod frem her på Avisen.dk. Brandmændene og deres fagforeninger kritiserede chefer og myndigheder for at have leget med deres helbred.
Redegørelsen skal give ministeren svar på, hvorfor Arbejdstilsynet tilsyneladende ikke gjorde noget som helst for at advare brandmændene.
Arbejdsskadestyrelsens praksis skal også under lup.
"Jeg håber, at den her redegørelse vil give en forklaring på, hvorfor der er de her store forskelle mellem vores og andre vestlige landes systemer," siger formand for Beskæftigelsesudvalget, Lennart Damsbo-Andersen.
Redegørelsen skal være klar, så udvalget kan drøfte den med ministeren i løbet af marts måned.
Slut med omvendt bevisbyrde
S, SF og EL vil i den forbindelse have gjort noget ved den omvendte bevisbyrde, der betyder, at døende brandmænd selv skal bevise, at de har fået kræft på jobbet.
Det sker i dag, hvis en brandmand lider af en kræftform, der ikke har myndighedernes anerkendelse, hvilket de færreste har.
"Det er ikke rimeligt. Det bør være sådan, at det er den mest ressourcestærke part - ikke den syge - der bærer bevisbyrden," siger Sanne Rubinke fra SF.
"Lige nu er systemet ikke rimeligt. Der er noget, der taler for, at der skal være flere sygdomme på fortegnelsen," siger Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet.
Sikkerheden sejler på brandstationerne. Brandmænd presses på livsfarlige øvelser og må bruge forældet og farligt udstyr. Senest har Avisen.dk afdækket, hvordan hundredevis af brandmænd har fået kræft, uden at nogen advarede dem om kræftrisikoen ved deres job.
Læs hele sagen her