Politiet har nu identificeret den mand, der tidligt på aftenen blev fundet død i et slambassin i Bramdrupdam.
Manden blev fundet død i et slambassin ved virksomheden Marius Pedersen A/S.
Ifølge jv.dk er manden identificeret som en 35-årig fynbo, der arbejdede i virksomheden som slamsuger.
En kollega fandt det underligt, at en slamsuger stod og kørte og fandt den døde mand.
Sydøstjyllands Politi siger til jv.dk, at manden har ligget død i bassinet i to til tre timer.
Nu efterforskes dødsfaldet, som der endnu ikke er fundet en årsag til. Arbejdstilsynet er ligeledes gået ind i sagen.
Mandens pårørende er underrettet.
Kilde:jv.dk