Danske unge giver sig god tid til at gennemføre en videregående uddannelse.
De unge kunne i teorien være flyvefærdige som kandidater i en alder af 23 - fem år efter afsluttet studentereksamen. Men i realiteten er de danske kandidater i snit over 28 år, når de tager deres eksamen, viser tal fra Uddannelsesministeriet ifølge Politiken.
Det skyldes bl.a., at ledigheden blandt unge akademikere er høj. Derfor har mange studerende ikke travlt med at forlade universitetet, siger chefkonsulent i fagforbundet Djøf, Dorte Gotthjælp Nielsen.
- Vi har medlemmer, der ringer ind og spørger, om de skal færdiggøre studiet hurtigt muligt, eller om de skal vælge at forlænge studiet ved at tage et ekstra fag, bruge ekstra tid på specialskrivningen eller få et barn. Vi har stor forståelse for de overvejelser med det tilsandede jobmarked, vi har i øjeblikket, siger hun til Newspaq.
De halvgamle kandidater bruger de ekstra fem år på tre års pause efter gymnasiet og to års ekstra studietid. Den ekstra tid under studiet skyldes også, at de unge arbejder.
Ni ud af ti studerende har et studiejob, som de i gennemsnit bruger to dage om ugen på, viser en ny undersøgelse fra juristernes og økonomernes forbund, Djøf.
- Vi oplever, at det at have haft et studiejob sideløbende med studiet, er rigtig værdifuldt for de studerende og deres jobmuligheder bagefter. Men det må ikke tage overhånd, siger Dorte Gotthjælp Nielsen.
Hun mener generelt ikke, at de unge spilder tiden.
- Det er ikke skidt at tage et sabbatår efter gymnasiet. De studerende bliver i stand til at tage et mere kvalificeret studievalg, og det betyder mindre frafald. Samtidig kan det godt koste lidt tid at tage f.eks. til udlandet og læse et år, siger hun til Newspaq.
Det koster dog samfundsøkonomien milliarder af kroner, at de danske kandidater er så længe undervejs. Derfor vil uddannelsesminister Morten Østergaard (R) ifølge Politiken arbejde for at nedbringe forsinkelserne i uddannelsessystemet.